Sådan spiller du Superligaen - Part 4
Illustration
Spil

Sådan spiller du Superligaen - Part 4

For fjerde weekend i træk går Gamblerens statistikafdeling på jagt i rundens Superliga-kampe og det har givet følgende spilforslag

For tredje gang af tre mulige landede vores lille Superliga-projekt på to rigtige ud af weekendens seks kampe. Er det simpelthen bare standard, at vi kan regne med to rigtige hver eneste gang? Vi får se om ikke lykken snart vender, og går på jagt i sidste runde inden landskampspausen.

Hobro – FC Midtjylland, FCM scorer første mål, 31 units
Odds 1,60 Ladbrokes

FCM har vundet syv af deres seneste 11 udekampe mod oprykkere, men endnu mere interessant har de scoret kampens første mål i syv af otte udekampe mod oprykkere. 

OB – Silkeborg begge hold scorer, 28 units
Odds 1,75 Ladbrokes

Begge hold har scoret i 10 af OB's seneste 12 Superliga-kampe, og begge hold har scoret i tre af Silkeborgs fire seneste kampe. De seneste to gange, de har været i Odense, endte kampene 2-2 og 3-3.

FC Vestsjælland – SønderjyskE, flest mål i 2. halvleg, 24 units
Odds 2,05 bet365

SønderjyskE har spillet uafgjort i syv af deres seneste ni udekampe mod hold fra den midterste tredjedel af tabellen, og det har stået 0-0 ved pausen i FCVs seneste to hjemmekampe, men de har ikke spillet 0-0 ved fuld tid i deres seneste 10 kampe.

Randers FC – FC Nordsjælland, uafgjort ved pausen, 22 units
Odds 2,25 bet365

Det har stået uafgjort efter de første 45 minutter i otte af FC Nordsjællands seneste 11 udekampe mod hold fra den bedste halvdel af tabellen, og det har også stået uafgjort efter 1. halvleg i fem af de seneste seks opgør mellem disse to.

FC København – Esbjerg, FCK scorer første mål, 30 units
Odds 1,62 Ladbrokes

FCK har scoret kampens første mål i otte af 10 hjemmekampe mod hold fra den nederste halvdel af tabellen, mens Esbjerg har tabt første halvleg i seks af deres seneste udekampe mod hold fra den bedste halvdel af tabellen.

Brøndby – AaBbegge hold scorer, 28 units
Odds 1,73 bet365

Begge hold har scoret i AaBs seneste fem udekampe mod Brøndby.

Om projektet: 

Der foreligger en gevaldig bunke statistik forud for snart sagt hver eneste ligakamp verden over, og spørgsmålet er, om man kan omdanne noget af denne statistik til profit på spillefronten? Det har jeg tænkt mig at eksperimentere med på Superligaen i resten af 2014, fordi det er en tilpas lille liga til, at projektet også er overskueligt. 

Du vil derfor i løbet af efteråret blive budt på seks forslag til Superliga-kampene i hver runde, og det skal pointeres, at forslaget ikke er baseret på noget som helst andet end statistik. Det er ment som et eksperiment, så følg med i spøgen eller brug det som inspiration, der skal jo nok være noget af det, som holder hjem!

Selvom det er et eksperiment, er det dog selvfølgelig sjovest og mest målbart, hvis der også følger lidt indsatser med, hvorfor jeg lægger forsigtigt ud med en fiktiv ”bankrole” bestående af 500 units, hvorefter første indsats bliver tre procent af bankrullen. Så ser vi, hvordan denne har udviklet sig efter sidste runde d. 7. december.