Retovs Råd
Illustration
Spil

Retovs Råd

Han havde fat i en kamp fra 1. division fredag aften, og har også én på lager lørdag eftermiddag, men krydrer det med bla. aftenens storkamp i Superligaen

Spilstop 15.00
Brønshøj - Roskilde 1
Odds 2,50 Tipico

- Brønshøj har mistet en del spillere i sommerpausen, og har ikke fået nogen blændende start, men ifølge rapporter fra deres kampe har det været lige ved og næsten i flere tilfælde, og de er stadig en stærk nok 1. divisionsklub til, at de nok skal få gang i spillet på et tidspunkt. Tingbjerg er ALTID et svært sted at spille, Roskilde er oprykkerne og var igennem 120 minutters pokalfodbold onsdag aften. Odds 2,50 er et kanonodds på en hjemmesejr.

Spilstop 15.30
Hertha Berlin - Mainz 1
Odds 2,30 Tipico

- Det er godt ikke, at jeg er Kasper Hjulmand i øjeblikket, for de er virkelig under pres i Mainz. De er startet forfærdeligt, og mod et stærkt hjemmehold som Hertha forestiller mig ikke, at det bliver nemmere. De spiller ikke særlig godt, og odds 2,30 er nydeligt på ganske enkelt at gå imod Mainz på udebane for tiden. 

Spilstop 20.30
AaB - FC København X
Odds 3,40 Unibet

- Ingen af holdene har fået den start, de kunne have ønsket sig, og nu kommer de tilbage efter en landskampspause og skal forsøge at få gang i hjulene igen. Aalborg er et svært sted at spille, og FCK virker ikke i øjeblikket stærke nok til at vinde et sådan sted, men ingen af holdene vil være kede af pointdeling, og odds 3,40 i sådan en topkamp vil altid friste, slutter Martin Retov, der søndag byder ind på to yderligere kampe.