Rekordpuljen til Finland
Illustration
Spil

Rekordpuljen til Finland

En finsk lotto-spiller behøver ikke tænke over kedelige ting som terminer, afdrag og lønsedler i resten af sit liv

Danmarkshistoriens største pulje var på højkant fredag aften, da Eurojackpot-tallene skulle trækkes. Det blev dog en spiller fra Finland, der havde heldet med sig og vinder 363 millioner danske kroner.

Mere end en halv million danskere havde satset på, at heldet skulle tilsmile netop dem fredag aften. Den største pulje, en dansker nogensinde har haft mulighed for at vinde, var nemlig på spil i Eurojackpot. 363 millioner danske kroner nåede 1. præmiepuljen op på.

Det kan en spiller fra Finland juble over. For den heldige finne drillede både spillerne fra Danmark og de 12 andre lande i Eurojackpot-samarbejdet. Som den eneste ramte spilleren fra Finland nemlig de fem vindertal og to stjernetal, og spilleren vinder hele molevitten af millioner i 1. præmiepuljen. Helt nøjagtigt 363.444.169 danske kroner. Perverst...

Dermed er den største gevinst i danmarkshistorien stadig på 135 millioner kroner vundet af en mand fra Storkøbenhavn i oktober 2012.