Oddset-spiller scorede 900.000 kroner
Illustration
Spil

Oddset-spiller scorede 900.000 kroner

Søndag viste en Oddset-spiller sublim form, da syv kampe lige på til et samlet odds på 4.562 tordnede hjem

Den heldige spiller tog en rundtur i Italien, Tyskland og Danmark. Syv kampe lige på til et samlet odds på 4.562. Og med en indsats på 200 kroner. En fin investering skulle det vise sig søndag aften. Ikke mindst takket være et par sene scoringer i det italienske.

Giancarlo Gonzalez sørgede for Palermos sejr med sin scoring til 2-1 i det sidste minut. Perfekt, for det 1-tal havde Oddset-spilleren på sin kvittering. Richmond Boakye blev matchvinder for Atalanta, da han i det 90. minut fik netmaskerne til at blafre. 1-0. Og Oddset-spillerens handicapkryds var hjemme.

Jude Nworuh med to mål i anden halvleg sikrede Horsens tre point over AB i sejren på 3-1. Lige præcis den sejr på to mål, som Oddset-spilleren havde sat sin lid til. Syv kampe strøg hjem. Og de 200 kroner var på en søndag forvandlet til 912.522 kroner. 

De syv skarpe
Cagliari – Sampdoria X 3,20
Palermo – Cesena 1 1,60
AGF – Vendsyssel X 4,10
Hamburger SV – Hoffenheim X 3,45
Torino – Udinese (0-1) X 3,50
Atalanta BC - Parma FC (0-1) X 3,75
AC Horsens – AB (0-2) X 4,80
Samlet odds: 4.562
Indsats: 200 kroner
Gevinst: 912.522 kroner