Nøgletal for Premier League 2013/14:
Illustration
Spil

Nøgletal for Premier League 2013/14:

Gambleren har gjort status over den forgangne Premier League-sæson

Nøgletal for Premier League 2013/14:
380 væddemål.
187 korrekte
18 i nul/push
Udgift: 6485 units
Indtægt: 6761,03 units
Overskud: 276,03 units
Tilbagebetaling: 104,25 %
Gennemsnitsodds: 2,33

Kan det lade sig gøre at tippe samtlige kampe i Premier League på en sæson og lande på den anden side med overskud? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i august sidste år, og ja, det kunne lade sig gøre.

Taget i betragtning af at det var et projekt, som ingen havde vovet før, ikke i offentligt skue i hvert fald, var det svært at vide, hvad der kunne forventes, og da sæsonen gik i gang havde jeg været lykkelig for at lande i

break-even

.

I stedet slutter tallene som ovennævnte, hvorfor jeg roligt kan sige, at det er gået over forventning. Man kan også omskrive ovenstående tal til, at jeg på de omkring otte måneder sæsonen varede, har forøget bankrollen med omkring 27 procent, hvilket eksempelvis svarer til, at en indledende bankrole på 25.000 ville have givet et overskud på knap 7.000 kroner. Og bemærk i øvrigt gennemsnitsoddset; 2,33, det er altså godkendt!

Det er muligt, at tallene kunne have været endnu højere, eftersom jeg ikke har justeret bankrolen undervejs, men jeg har investeret særdeles konservativt hele vejen igennem og ikke forsøgt at sætte mere af bankrolen på spil end nødvendigt. Eksempelvis ved i de sidste tre runder at køre helt i bund med indsatserne, fordi kampene tog sig noget ”skøre” ud. Hellere beskytte sit overskud end risikere tab på risikable satsninger. Sådan foretrækker jeg at agere udi gamblingens verden, andre vil se anderledes på det.

Det har ikke været nogen dans på roser hele vejen, og der var eksempelvis runden, hvor jeg skød forkert på 9 af de 10 kampe! Men jeg fik en kanon start, og den slags gør altid alting en del nemmere. Næste sæson kan vise sig at falde helt anderledes, men projektet skal i hvert fald gentages. Nu ved jeg jo, at det kan lade sig gøre! Vi ses til august.