I øvrigt spiller jeg også...søndags-seancer
Spil

I øvrigt spiller jeg også...søndags-seancer

Det starter i Skotland og det lukker i Spanien og i mellemtiden har Gambleren været igennem ni søndags-kampe

Søndag 13.30
Hearts - Hibernian under 2,5 mål, 18 units
Odds 1,87 Unibet

Vi starter i Skotland, hvor FA Cup'en af alle hold fik parret netop disse to Edinburgh-rivaler med hinanden, og det skal nok blive intenst. Deres tre møder i sidste sæson, hvor Hearts rykkede op, sluttede alle med to mål og 10 af deres seneste 14 opgør sluttede ligeså. Der er KÆMPE prestige i kampen her, hvorfor jeg tvivler kraftigt på, at den bliver målrig. 

Søndag 14.30
Club Brugge - Gent begge scorer, 60 units
Odds 1,71 Unibet

Brugge vandt 1-0 i torsdags mod Gent i pokalturneringens semifinale, hvilket kvalificerede dem til finalen. Jeg tror ikke på, at de får en kamp igen uden scoringer af begge parter. Kun i fire af deres seneste 16 møder har begge IKKE scoret, og det er ikke sket to gange i træk siden 2011.

Søndag 14.30
Groningen - Cambuur begge scorer, 58 units
Odds 1,75 bet365

21 af Camburrs seneste 24 udekampe i ligaen har set begge hold score. Sæsonens omvendte møde endte 2-2. Begge hold scorede i deres seneste to besøg hos Groningen. Det er imponerende, at man stadig kan score odds 1,75 på udfaldet.

Søndag 15.00
Atalanta - Empoli (asian handicap +0,25) 2, 20 units
Odds 1,85 bet365

Må man spørge sig selv, om Atalanta overhovedet skal være favorit her? De er uden sejr i otte kampe, heraf fire på hjemmebane, og de har altså kun slået Empoli én gang i de seneste seks møder i Bergamo. Empoli har i deres seneste otte udekampe kun tabt hos Napoli, som slår alle i øjeblikket. De har vundet syv af deres seneste 10 opgør mod hold fra den nedre halvdel af tabellen, mens Atalanta blot har to sejre i deres seneste to hjemmekampe mod hold fra den øvre halvdel af tabellen. 

Søndag 16.30
Utrecht - PSV 2 + begge scorer, 33 units
Odds 3,10 bet365

Utrecht tog fusen på PSV i torsdags i pokalturneringen, hvor de vandt 3-1 i Eindhoven. En sejr der kom efter syv nederlag i træk til PSV, og sidstnævnte er ude på omgående revanche. De har vundet deres seneste to besøg hos Utrecht med 5-1, og deres seneste tre ligakampe med 4-2, 3-1 og 4-2. Derfor prøves ovennævnte kombi af.

Søndag 17.30
Hoffenheim - Darmstadt under 2,25 mål, 16 units
Odds 2,02 bet365

Første møde i sæsonen mellem disse to endte 0-0. Dengang havde Hoffenheim en meget offensivt indrettet træner, så 0-0 var takket være en yderst kompakt defensiv hos Darmstadt. Dén har de stadig, men nu har Hoffenheim OGSÅ en træner, hvis primære fokus ligger på at holde nullet. Ni af deres seneste 10 ligakampe sluttede med maksimalt to scoringer, og seks af disse med maksimalt ét mål. Det er en ekstremt vigtig bundkamp, hvis Hoffenheim skal holde snor i de hold, der ligger over stregen, så den må IKKE tabes, og det kan nemt gå ud over risiko-villigheden, mens Darmstadt i forvejen ikke kommer for at underholde. 

Søndag 18.00
Standard Liege - St. Truiden, Standard vinder til nul, 17 units
Odds 1,91 bet365

St. Truiden er skidt kørende med kun en sejr i 11 kampe, og af deres seneste ni udekampe har de tabt seks. Syv af de otte udekampe de har tabt i denne sæson var uden scoringer fra deres egen side, og de seneste syv sejre til Standard var alle til nul. 

Søndag 18.30
Olympiakos - PAOK (asian handicap +1,75) 2, 60 units
Odds 1,70 bet365

PAOK kan godt mønstre en solid defensiv, når de sætter sig for dem. Tænk bare på, at de vandt altså 1-0 på udebane over Dortmund i december. Hvor mange har lige præsteret dét i denne sæson? Olympiakos har vundet 27 af deres seneste 29 ligakampe på hjemmebane og kun tabt én. Det var i sidste sæson mod PAOK. 

Søndag 20.30
Granada - Real Madrid, Real vinder til nul, 16 units
Odds 2,25 bet365

Real har vundet otte af ni ligakampe mod Granada, og det vil være en gedigen overraskelse, hvis det ikke sker igen, men hvad med at prøve at peppe oddset lidt op med, at de vinder uden scoring imod? De har vundet til nul i deres seneste to besøg i Granada og har lukket ét mål ind i de seneste fem møder. Granada har i denne sæson tabt til andre tophold som Villarreal, Barcelona, Celta, Atletico Madrid og sågar til Valencia hele tre gange uden scoringer imod. Ikke at Valencia er et tophold, men hey, det siger noget om offensivens problemer mod ligaens bedre hold for Granadas vedkommende.