I øvrigt spiller jeg også...Europa League
Illustration
Spil

I øvrigt spiller jeg også...Europa League

Der spilles et væld af Europa League-kampe i aften og Gambleren har sat luppen ned over fire af dem

Lad mig først lige runde de to danske hold i aftenens runde. Jeg forestiller mig, at begge får det meget svært, men har ikke fundet et spilobjekt på nogen af de to kampe, som jeg fandt værd at høvle indsats efter. Der mangler nemlig ikke alternativer, som efter min mening ser mere fristende ud, og vi starter rent faktisk i FC Københavns gruppe, hvor Torino som i sidste runde har hjemmekamp.

Spilstop 21.05
Torino - HJK begge hold scorer IKKE, 3 bolde
Odds 1,65 Nordicbet

Torino har spillet seks kampe i Europa League i denne sæson; disse er endt 3-0, 4-0, 0-0, 1-0, 0-0 og 1-0. HJK har i deres første to gruppekampe tabt 0-2 og 0-3. Gad vide om ikke Torino skulle være i stand til at holde nullet igen?

Spilstop 21.05
Celtic - Astra 1, 2 bolde
Odds 1,70 bet365

Celtic har kun ét nederlag i otte kampe. Astra har kun én sejr i otte kampe. Af disse har de tabt fem. Formkurven peger altså i retning af Celtic, som i de første to runder har hentet 2-2 ude mod Salzburg og besejret Zagreb med 1-0 hjemme. Astra har tabt 1-5 og 1-2 til disse to modstandere. 

Spilstop 21.05
Inter - St. Etienne under 2,5 mål, 3 bolde
Odds 1,75 bet365

Inter har i deres to første gruppekampe vundet henholdsvis 1-0 og 2-0. St. Etienne har spillet fire Europa League kampe i denne sæson, som endte med cifrene 0-1, 1-0, 0-0 og 0-0. I skal ikke komme og fortælle mig, at det lugter af målfest i aften!

Spilstop 21.05
Dnipr - Qarabag under 2,5 mål, 3 bolde
Odds 1,74 Unibet 

Faktisk ser denne gruppe temmelig målfattig ud i det hele taget. Dnipr har i deres tre seneste EL-kampe spillet 0-0, 0-1 og 0-0 mens Qarabags fire seneste EL-kampe er endt 0-0, 1-1, 0-0 og 0-2.