I øvrigt spiller jeg også...
Illustration
Spil

I øvrigt spiller jeg også...

Nu er det jo ved at være jul, så lad os markere det ved at tage på en gevaldig omgang gambling i den sidste weekend inden højtiden

Spilstop 13.15
Derby - Norwich over 2,5 mål, 2 bolde
Odds 1,85 Sportingbet

9 af Derbys seneste 12 kampe er gået over 2,5 mål, og det samme er seks af Norwich' seneste syv kampe. De ligger begge med et gennemsnit på 2,81 mål efter deres første 21 ligakampe. Deres seneste fem møder har set både begge hold score og mindst tre kasser.

Spilstop 15.00
Bari 1908 - Latina under 2,5 mål, 2 bolde
Odds 1,60 Nordicbet

Baris seneste tre kampe og fire af deres seneste seks er gået under 2,5 mål. Deres seneste to er endt 1-0. Latinas seneste seks og otte af deres seneste ni er gået under 2,5 mål.

Spilstop 15.00
Modena - Trapani begge hold scorer, 2 bolde
Odds 1,80 bet365

15 af Trapanis seneste 17 kampe, heraf de seneste 10 på stribe, har set både dem selv og modstanderen score. I sidste sæson tabte de 1-3 hos Modena.

Spilstop 15.00
Varese - Crotone begge hold scorer, 2 bolde
Odds 1,83 bet365

Begge hold har scoret i Vareses seneste 9 hjemmekampe. Det samme har begge hold i Crotones seneste fem udekampe.

Spilstop 15.30
Augsburg - B.M. Gladbach (draw-no-bet) 2, 3 bolde
Odds 2,00 Ladbrokes

Augsburg har 8 sejre og 8 nederlag i de første 16 runder. De ligger selv nummer seks, og har mødt seks af de andre hold i top 8, hvoraf Gladbach er det sidste. Alle disse seks opgør tabte Augsburg. Gladbach hentede uafgjort i deres seneste udekamp mod Leverkusen, så ligger point i Augsburg også indenfor deres rækkevidde, ligesom de iøvrigt har 10 point i deres seneste fire kampe og ikke har tabt deres to seneste besøg på denne bane.

Spilstop 15.30
Leverkusen - E. Frankfurt (asian handicap -1) 1, 3 bolde
Odds 1,71 Unibet

Frankfurt lukker mega mange mål ind, og lørdag skulle de så være handicappet i fraværet af Aigner, der har en vis betydning for deres succesrate. Han har allerede siddet ude i 8 kampe i denne sæson, og af disse vandt Frankfurt kun to, ligesom de har tabt fem af de seneste otte gange, hvor han ikke har deltaget i en udekamp.  

Spilstop 16.00
Blackburn - Charlton (draw-no-bet) 2, 2 bolde
Odds 3,75 Unibet 

Hvorfor er der så kæmpe store odds på Charlton? Blackburn er favorit til under odds 1,90, selvom de altså kun er et point bedre i tabellen end Charlton, og med blot tre nederlag har kun Ipswich tabt så få kampe som Charlton. De har scoret i deres seneste fire besøg på Ewood Park, og Blackburn er det eneste hold i ligaen, som ikke har holdt buret rent i deres seneste otte kampe i træk. Desuden har Charlton rent faktisk vundet deres to seneste besøg her, og det virker ikke som om, at de er blevet dårligere, mens Blackburn forresten har tabt deres to seneste kampe.

Spilstop 16.00
Fulham - Sheffield Wednesday (draw-no-bet) 2, 2 bolde
Odds 2,60 Ladbrokes

Siden vi nu havde fat i Blackburn, så lad os da bare tage chancen på holdet, som i deres seneste udekampe rent faktisk besejrede Blackburn. Nemlig Wednesday. Skal de være så store outsidere mod Fulham. Sidstnævnte har ikke vundet to kampe i træk i over to måneder, og vandt i sidste uge over Leeds. Deres seneste hjemmekamp tabte de til gengæld med 0-5. Hvad som helst synes muligt med Fulham.

Spilstop 16.00
Wigan - Rotherham under 2,25, 3 bolde
Odds 1,875 bet365

Wigan har spillet to hjemmekampe under deres nye manager, Mackay, og disse endte 1-1 og 0-1. Rotherham har kun scoret et mål i syv kampe, og deres seneste fem i rap er endt 0-0, 0-1, 1-1, 0-0 og 0-0.

Spilstop 16.00
Shrewsbury - Morecambe (draw-no-bet) 2, 2 bolde
Odds 6,00 bet365

Shrewsbury har formidable "9-1-0" på hjemmebane, men de er også ligaens eneste hold, der ikke har tabt på hjemmebane, hvilket siger lidt om, hvor sjælden en bedrift det er. Spørgsmålet er så, om ikke deres favoritværdighed er gået hen og blevet for voldsom her? Morecambe bankede i sidste uge Luton, som ligger á point med Shrewsbury, med hele 3-0, og tidligere på sæsonen har de på udebane besejret Burton, som ligger nummer to foran Shrewsbury, og Southend, der også er med i oprykningsræset. Og så har de vundet to af deres seneste tre besøg på denne bane.

Lørdag 16.00
Bury - York (draw-no-bet) 2, 2 bolde
Odds 2,75 Nordicbet

York gik 12 udekampe i træk uden nederlag. Så fulgte en stime af tre nederlag, men nu er de uden nederlag i deres seneste fire udekampe igen. Bury har fået ét point ud af deres seneste syv kampe, så kan dårligt siges at have formen med sig. 

Lørdag 18.00
Waasland-Beveren - Anderlecht (asian handicap -1) 2, 4 bolde
Odds 2,04 Unibet

Anderlecht har allerede fire point op til Brugge og kan ikke tåle at slippe taget yderligere. Waasland-Beveren har tabt ni af deres seneste 13 kampe. Syv af disse mod hold, der udgør top otte i tabellen, hvoraf de så altså mangler at møde Anderlecht i denne top otte. Seks af de otte nederlag var på mere end et mål og Anderlecht har vundet de seneste fem møder med Waasland-Beveren.

Lørdag 20.00
Levante - Real Sociedad under 2,5 mål, 2 bolde
Odds 1,60 Unibet

Levantes seneste seks kampe er endt 1-1, 1-1, 0-0 og 0-0. Fem af Sociedads seneste seks udekampe er gået under 2,5 mål, og de har selv kun scoret én gang i disse. I sidste sæson spillede disse to 0-0 mod hinanden to gange. 

Spilstop 20.45
Roma - Milan (asian handicap +1) 2, 3 bolde
Odds 1,60 bet365

Milan har scoret i seks af deres syv udekampe i denne sæson og de har kun tabt den kamp, hvor de ikke fik scoret. Den tabte de 1-0. Taber de også med ét mål her, får vi indskuddet retur, henter de point, får vi odds 1,60.

Roma skulle være uden Pjanic lørdag aften, og de seneste 10 gange han har misset en kamp, er Romas sejrs-rate faldet fra 77 til 40 procent, da de har scoret 30 procent færre mål uden ham. Fire gange har de forladt banen helt uden at score, så det er en vigtig spiller at mangle i et så stort opgør.

Lørdag 22.00
Rayo Vallecano - Espanyol over 2,5 mål, 2 bolde
Odds 1,95 bet365

10 af Rayos seneste 12 hjemmekampe mod hold fra den nederste halvdel af tabellen har haft mindst tre kasser. Begge hold har scoret i Espanyols seneste seks kampe, hvoraf fire er gået over 2,5 mål. Fire af de seneste fem opgør mellem disse to er endt med mindst fire mål. 

Søndag 14.30
Excelsior - Ajax (asian handicap -1) 2, 4 bolde
Odds 1,55 bet365

Når man lige er blevet smadret med 0-4 på eget græs af Vitesse, og man hedder Ajax, har man noget at skulle revanchere. De skal desuden også holde snor i PSV inden julepausen, og derfor banker de Excelsior. Sidstnævnte har mødt rækkens nummer 1, 3 og 4 i denne sæson og tabt 0-3, 2-5 og 0-5. De sidste to kampe endda på hjemmebane. 

Søndag 15.00
Atalanta - Palermo (draw-no-bet) 1, 3 bolde
Odds 1,64 Unibet

Atalanta har kun vundet to hjemmekampe i denne sæson, hvilket er noget usædvanligt for deres vanlige standarder, men modstanden har så også været temmelig vanskelig, og hvis vi lige isolerer deres hjemmekampe til kun at gælde hold, der IKKE kan betegnes som såkaldte "top seks-hold", har de kun tabt to af deres seneste 16 hjemmekampe mod disse og til gengæld vundet 12. Palermo har tabt deres seneste to besøg i Bergamo uden at score, og har kun vundet én udekamp siden oprykningen.