Handlede Tage Lægaard i ond tro, da han fortsatte med at afsætte anparter til sine spilleklubber?
Måske ikke i alle de år, han har drevet spilleklubber, og i sidste ende er det en afgørelse, der ligger hos sagens efterforskere, men hvis han allerede tilbage i januar har været mere eller mindre rabundus, har han i hvert fald ikke gjort noget aktivt i den mellemliggende periode for at begrænse sine aktiviteter. Tværtimod.
En e-mailen som Tipsbladet er kommet i besiddelse af er afsendt af Tage Lægaard om formiddagen den 24. januar i år, og allerede samme aften åbner han op for nytegning af medlemskaber af de to klubber V75 og Garanti Klub 10. Fra den 24. januar og frem til 21. maj, hvor han på hjemmesiden bekendtgør, at kassen er tom, følger ikke færre end 27 opfordringer på hjemmesiden til at investere i anparter i diverse klubber, og han har ikke mistet optimismen den 3. februar.
”Millionerne venter - har du meldt dig!!”, som Tage Lægaard skriver på hjemmesiden. Det gjorde de så ikke, og det virker heller ikke som om, at der har været så mange interesserede købere af anparter, som Tage Lægaard havde håbet på. Eller havde behov for?
Samme dag er det nemlig ”Absolut sidste udkald for tilmelding” til Klub V75 og Garanti Klub 10, men det er det også tre dage senere, og fem dage senere kan man ”komme med i 11. time”.
Ikke desto mindre bliver opstarten af begge klubber forsinket på grund af den store tilmelding, og 12. februar kan Tage Lægaard oplyse, at ”der er solgt for cirka 12 millioner i de to klubber”, men heldigvis er der stadig en åbning for interesserede deltagere idet ”begge klubber har endnu cirka 100.000 kr. tilbage til 11. time”.
Først den 4. april stopper hjemmesiden med at gøre opmærksom på, at man kan tegne anparter i de to klubber, hvilket er mere end to måneder efter, at Tage Lægaard i en e-mail beretter om en tilsyneladende desperat økonomisk situation for Klub Harmony.
Måske fordi opmærksomheden nu er rettet mod to andre klubber, der åbner op for nytegning den 4. april. Denne gang er det Klub 5 og Dobbel Op, som man kan tegne medlemskab af, og mindste indskud er 2000 kroner, mens indskud på 100.000 kroner eller derover er sikret en forrentning på 120 procent af deres investering.
”Der stoppes ved indskud på 5.000.000 kr. så meld dig i god tid”, lyder meldingen på hjemmesiden, hvor kommunikationen i de følgende dage nu bliver lidt mere direkte:
”Du husker tilmelding til Dobbel Op og Garantiklub 5.”
Denne melding gentages den 23. april inden der 30. april dukker en helt femte klub op, som nu tager imod nytegning af anparter, idet der åbnes op Klub 13, og det er ikke småting, der stilles i udsigt, jo mere man ønsker at indsætte på Tage Lægaards bankkonto. Det er meningen, at Klub 13 skal starte op den 1. juni, og køre i de efterfølgende 12 måneder, og Klub Harmonys berømte garant stiller følgende garantier:
Garanti: Indskud under 10.000 er sikret mindst 110 pct.
Indskud mellem 10.000 og 100.000 kr. er sikret mindst 115 pct.
Indskud over 100.000 kr. er sikret mindst 120 pct.
Ifølge den famøse e-mail var samme garant desværre bare gået fallit allerede i januar, og 21. maj kan Tage Lægaard så skrive på hjemmesiden, at løbet er kørt. Kassen er tom. Men hvor er pengene i så fald forsvundet hen? Den 12. februar var der som bekendt solgt for 12 millioner kroner til to af spilleklubberne, og den 30. april har Tage Lægaards såkaldte ”revision” gennemgået regnskabet for Klub 12, hvor slutbeløbet opgøres til 7.172.418 kr.
Det er dog stadig ”blot” 6-7 millioner kroner, der mangler i kassen, da Tage Lægaard ifølge eget udsagn går til politiet og fortæller, at Klub Harmony er i ”store økonomiske vanskeligheder”. Det sidste skriver han om på hjemmesiden den 28. maj, så alene mellem 12. februar og 28. maj er der en difference på mindst 13 mio. kroner i forhold til tal, han selv har oplyst medlemmerne og omverdenen som sådan om.
Hvor disse og alle de andre penge igennem årene er blevet af, forsøger politiet at danne sig et overblik, og de opfordrer alle tidligere eller nuværende anpartshavere til at kontakte dem i forsøget på at få lagt et så fuldstændigt puslespil som muligt i sagen om ”den lokale Stein Bagger”. Og når tiden er inde, skal de have slået fast, om der var tale om ”ond tro” eller ej.