Fredagens Tennis: French Open
Spil

Fredagens Tennis: French Open

Efter at have indtaget betragterens rolle i det meste af den første uges French Open, forsøger Gambleren nu at melde sig ind med fire bud

Fredag 12.30
Sam Stosur - Lucie Safarova (2,5-0 partier) 2, 25 units
Odds 1,69 Unibet

Safarova har en finale fra sidste år at forsvare, og hun har set overbevisende ud i sine første to kampe. Stosur er tidligere finalist her i Paris, men hun har tabt 11 af 14 møder med Safarova, heraf alle deres tre opgør på grus, senest i april i år. Jeg forestiller mig derfor en ny sejr til tjekken, og prøver at hæve oddset lidt i vejret ved at satse på, at hun vinder med mindst tre partier.

Fredag 14.00
Barbora Strycova - A. Radwanska (3,5-0) 2, 25 units
Odds 1,72 bet365

Det er noget af et særsyn, at Strycova er nået tredje runde, for hun er 11 gange i træk røget ud i senest første runde her i Paris. Mod Radwanska har hun en skidt historik, idet de har mødt hinanden fire gange, og polakken vandt alle fire uden at afgive sæt. Hun vandt kampene med 4, 6, 9 og 11 overskydende partier. Idag skal jeg bare bruge fire overskydende, så hører I ikke mig klage.

Fredag 12.30
Ivo Karlovic - Andy Murray (0-6,5 esser) 1, 15 units
Odds 1,55 Unibet

Karlovic er et servemonster, uanset hvilket underlag han spiller på, og satsningen her går på, at han smasker mindst syv esser mere ind end Murray. Da de sidste år mødtes i Wimbledon vandt Karlovic serve-duellen med 29-8 i esser. I anden runde her i Paris lavede Murray blot tre esser på fem sæt, men dog 14 i første kamp. Karlovic har lavet 31 og 41 esser i sine første to kampe! Nu skal man tage med i betragtning at dette er på grus og at Murray er en stærk retur-spiller og at tempoet trods alt nedsættes bare en lille smule på grus. Men det er stadig et sjovt lille underholdnings-bet at muntre sig med, hvis man ser kampen alligevel.

Fredag 16.30
Gilles Simon - Viktor Troicki (0-1,5 sæt) 1, 25 units
Odds 1,67 Unibet

Fra 2007 til maj i år har disse to mødt hinanden seks gange. Simon fører 6-0 og tre af disse kampe har været på grus. Han har ikke så meget som afgivet ét eneste sæt mod Troicki, hvorfor jeg satser på, at han i eftermiddag højst taber ét sæt på vejen mod en sejr.