Dagens Spilforslag - Onsdag
Illustration
Spil

Dagens Spilforslag - Onsdag

Zenit St. Petersburg til at besejre Standard Liege til odds 1,70 hos bet365 udgør dagens spilforslag

Onsdag 20.45
Standard Liege - Zenit St. Petersburg (asian handicap -0,25) 2, 4 bolde
Odds 1,70 Bet365

Standard Liege lå længe til mesterskabet i Belgien i sidste sæson, men måtte alligevel bøje sig for Anderlecht i sidste ende, og det vil være en overraskelse, hvis de ikke også må bøje sig for Zenit St. Petersburg i kvalifikationen her.

Det lykkedes at komme videre til denne runde ved at slå Panathinaikos ud, men de måtte i første omgang tage til takke med 0-0 på hjemmebane, og Zenit skulle holde en bare lidt højere standard end grækerne.

Standard har fået en skidt start på sæsonen i Belgien med nederlag i de to seneste kampe, i weekenden tabte de hele 5-2 mod Moeskroen, og hvis vi sammenligner holdopstillingen fra dén kamp, med en ditto fra den sidste kamp i sidste sæson, var der kun fire gengangere.

De har solgt profiler for 20 mio. euro, og kun købt ind for 3,90 mio. den anden vej. Og så har de endda ikke fået penge for Opare, der skiftede transferfrit til Porto. Den slags kan dårligt undgå at koste på grønsværen.

De var i gruppe med Esbjerg i sidste sæsons Europa League, og tabte alle tre hjemmekampe med 1-2, 1-3 og 1-3. Selv svenske Elfsborg vandt 3-1 i Liege.

Zenit er kommet flyvende fra start i den russiske liga med fire sejre af fire mulige, og tæller vi sidste rundes CL-kamp mod AEL med, har de lavet 18 kasser i deres sidste fem kampe.

I sidste sæsons Champions League vandt de udekampe mod Porto og Dortmund, og derfor tror jeg også, at de kan slippe fra Liege med et godt udgangspunkt. Jeg tør ikke helt se bort fra krydset, hvorfor jeg holder på ovennævnte, der giver odds 1,70 ved udesejr og det halve indskud retur ved remis. Et "rent" 2-tal giver dobbelt op på indskuddet.