Dagens Spilforslag - Målrigt pokalbrag
Illustration: Polfoto
Spil

Dagens Spilforslag - Målrigt pokalbrag

Den ene part i den danske pokalfinale blev fundet onsdag aften, torsdag skal AaB og AGF have klarlagt, hvem der skal møde FCK, og Gambleren giver kampen et skud

Torsdag 20.00
AGF - AaB begge scorer, 40 units
Odds 1,70 Bet365

Sæsonen risikerer at smuldre for AaB, der for lidt over en uge siden kunne se rimeligt lyst på situationen, men så taber man hjemme til AGF i den første pokalsemifinale, for så at tabe hjemme igen til SønderjyskE og dermed glide ud af top tre.

Jeg forestiller mig, at de har set alvoren, og som minimum byder ind med en herrefight hos AGF torsdag aften, og jeg skal se det, før jeg tror, at AGF kan holde AaB til nul én gang mere. AaB kan desuden hente en eller anden form for opladning i, at de 11 gange i denne sæson har scoret mindst to mål på udebane.

Om de så samtidig kan holde AGF fra scoring, kan man tillade sig at tvivle på. Nu har de trods alt mødt AGF tre gange i denne sæson og lukket to mål ind hver gang. De seneste tre gange AaB gæstede AGF sluttede kampene 3-2, 5-2 og 4-1 i aalborgensernes favør. Jeg tør ikke satse på, at de vinder, men holder gerne på at begge igen kommer på tavlen.

Hent din bonus på 1000 kroner her

Torsdag 19.00
Lillestrøm - Aalesund begge scorer, 40 units
Odds 1,70 bet365

Syv af de seneste otte opgør mellem disse to sluttede med scoringer af begge parter. Undtagelsen sluttede 0-0. Sådan som Lillestrøm spiller i øjeblikket, er der ikke optræk til 0-0. De har scoret i alle sæsonens seks kampe, men også lukket mål ind i fem.

Torsdag 19.00
Tromsø - Rosenborg 1X, 30 units
Odds 2,30 bet365

Hvis vi nu tæller sidste sæson med, er Tromsø uden nederlag i otte hjemmekampe i Eliteserien. De har åbnet denne sæson med at holde nullet i de to første hjemmekampe. Rosenborg kommer marcherende hertil med fem sejre i træk til nul, men de har det altid svært hos Tromsø. De har ikke vundet de seneste fem besøg her, og her bør man have i tankerne, at i de to seneste mødte de et Tromsø-hold, som var igang med hhv. en nedrykker- og en oprykker-sæson. Ikke engang i disse vandt Rosenborg altså på dette stadion.

Torsdag 20.45
Arsenal - West Bromwich (0-1) X, 15 units
Odds 3,75 Bet365

Arsene Wenger har sagt, at de skal holde op med at drømme om titlen, men det stopper næppe deres sæson, for de er alt for pressede i forhold til fjerdepladsen til, at de kan lægge op, om man så må sige. United er kun et point efter Arsenals fjerdeplads, ja selv Liverpool kan ånde dem i nakken, hvis Arsenal kvajer sig igen i aften.

West Bromwich kommer ikke til Emirates med en fed stime i nakken, men der ALTID et ubehageligt mandskab at spille imod, og slog også Arsenal med 2-1 i den omvendte kamp. Det er ikke mere end et par runder siden, at de kun tabte 2-1 ude mod Manchester United.

Jeg antager dog ikke desto mindre, at det i sidste ende bliver Arsenal, som kniber en sejr hjem, men som sagt, West Bromwich holder godt igen og seks af deres seneste syv nederlag i ligaen var med ét overskydende mål.

Fredag 01.45
River Plate - Trujillanos, River vinder til nul, 50 units 
Odds 1,44 bet365

Vi smutter lige en tur til Copa Libertadores, hvor situationen inden sidste runde i denne gruppe 1 er således, at River Plate, The Strongest og Sao Paolo ligger med hhv. 8, 8 og 7 point. Kun Trujillanos er uden chance for videre adgang, og River Plate vil være sikker på førstepladsen med en sejr her. De vandt 4-0 i den omvendte kamp, så oddset på "almindelig" hjemmesejr e særdeles lavt, men kan trækkes lidt op ved ovennævnte kombination. River behøver ikke vinde stort, kommer de først foran, skal der bare lukkes af.

Fredag 01.45
The Strongest - Sao Paolo begge scorer, 40 units
Odds 1,75 bet365

Sao Paolo kan nøjes med uafgjort, The Strongest skal vinde. Kommer den ene først på tavlen, skal den anden reagere. The Strongest har spillet to hjemmekampe i gruppespillet, som sluttede 1-1 og 2-1. Sao Paolo har spillet tre udekampe i dette års Copa og alle tre sluttede 1-1. Derfor ovennævnte satsning.