Dagens Spilforslag: Forsigtighed frem for alt i Ukraine
Spil

Dagens Spilforslag: Forsigtighed frem for alt i Ukraine

En målfattig kamp mellem to europæiske giganter udgør Dagens Spilforslag.

Spilstop 20:45
Shakhtar Donetsk - Fenerbahce under 2,5, 3 mål. 25 units. 
 
Første opgør mellem de to storklubber endte 0-0. Begge hold havde deres chancer, men skarpheden manglede i de afgørende situationer. I dag er begge hold derfor tvunget til at gribe kampen forsigtigt an.
 
Shakhtar Donetsk missede i sidste sæson overraskende mesterskabet i den ukrainske liga. Den ære snuppede Dynamo Kiev lige foran næsen på dem. Det betyder, at de for én gangs skyld skal kvalificere sig til det fornemmeste europæiske fodboldselskab. Turneringen har betydet meget for dem de seneste sæsoner og kampen her er derfor ikke overraskende uhyre vigtig for hjemmeholdet. Så hvordan griber man en uhyre vigtig returkamp an?
 
Angriber man fra første fløjt og håber på, at ens egen defensiv holder stand? Næppe! Jeg forventer derimod, at hjemmeholdet vil være meget boldsiddende og demonstrere en kontrolleret offensiv, hvor der dog vil være fokus på ikke at blive fanget i en omstilling. Et udebanemål vil trods alt være altødelæggende. 
 
Fenerbahce vil formentlig ligeledes gribe denne kamp klogt, forsigtigt og frem for alt defensivt an. De vil højst sandsynligt gå efter den ene kontra eller dødboldsscoring, der kan vise sig at være afgørende i jagten på avancement, men samtidig skal de være klar over, at et ukrainsk mål kan gøre det mere end svært for dem. Jeg tror på, at Simon Kjær og co. først og fremmest vil gå efter at holde nullet. Nok har Fenerbahce investeret i Van Persie, men han virker ikke som en mand ved fordums styrke. 
 
Altså har vi to hold, der højst sandsynligt griber kampen forsigtigt an og vil spille henholdende. Et tidligt mål vil naturligvis åbne kampen, men jeg tvivler på, at et af holdene kommer blæsende ud af starthullerne. Forbered jer på en forsigtig kamp, hvor netmaskerne næppe vil blive testet i særligt høj grad.