Dagens cykeltip: Drømmeodds på Majka
Foto: Polfoto
Spil

Dagens cykeltip: Drømmeodds på Majka

Vores cykelekspert har skrevet to tips til dagens etaper i Ruta del Sol og Tour of Oman.

Dagens cykeltips er leveret i samarbejde med bettingexpert.


Ruta del Sol – Etape 3 – Wilco Kelderman foran Jurgen van den Broeck


Odds 1.72 hos Bet365


Det er blevet tid til den første bjergetape i årets Ruta del Sol. Rytterne slutter af med den frygtede Alto de Hazanllanas stigning, hvoraf de sidste 7.5 km går opad med en gennemsnitlig stigningsprocent på hele 10 %. Kun de allerbedste bjergryttere kan være med fremme her og blandt dem finder vi unge Wilco Kelderman. Jumbo-Lotto rytteren var uheldig at miste tid på første etape, men viste på enkeltstarten, at han er i glimrende form. Han kommer direkte fra en højdetræningslejr og er meget opsat på at vise sig frem i de andalusiske bjerge.


Jurgen van den Broeck har haft en svær tilværelse med styrt og skader de seneste år, og det er efterhånden længe siden, at han har vist storform i bjergene. Tendensen hos Van den Broeck er nedadgående, mens Kelderman modsat kun bliver bedre og bedre.


I Criterium du Dauphiné sidste år var Wilco Kelderman en af de stærkeste i bjergene efter Chris Froome og Alberto Contador. Dette kunne meget vel være tilfældet igen i årets Ruta del Sol. Både Van den Broeck og Kelderman er ude af det samlede klassement, men i en direkte duel bør Kelderman være klar favorit.

 

Tour of Oman – 4. etape – Rafal Majka vinder


Odds 5.50 hos Bet365


Etapeløbet Tour of Oman bliver traditionen tro altid afgjort på Green Mountain. Eftersom de øvrige etaper ikke bringer store tidsforskelle blandt de bedste ryttere, er det ofte vinderen af denne etape, der løber afsted med den samlede sejr. I øjeblikket ligger Alejandro Valverde lunt i svinget, men Tinkoff-Saxos polske stjerneskud, Rafal Majka, bør bestemt ikke undervurderes.


Majka er blevet bedre og bedre de seneste år og er lige nu blandt de allerbedste bjergryttere i verden. Det beviste han i Tour de France sidste sommer med to etapesejre i bjergene. Majka siger selv, at han føler sig i forrygende form allerede nu, og han ser med glæde frem til dagens bjergafslutning.


Tinkoff-Saxo har et stærkt hold til at beskytte Majka på det flade stykke inden den afgørende stigning. Her har andre stærke bjergryttere tidligere haft problemer med at holde sig fremme. Valverde er umiddelbart forhåndsfavoritten til både etapesejren og den samlede sejr, men hvis Majka virkelig er så god som han selv påstår, bliver det utroligt svært at følge ham på de stejle procenter op ad Green Mountain.