Würtz: Bedre konkurrenter end da vi blev mestre
Foto: Anthon Unger/Polfoto
Generelle

Würtz: Bedre konkurrenter end da vi blev mestre

AaB's konkurrenter er nok bedre i denne sæson, end da AaB blev danmarksmestre i 2014, mener anfører Rasmus Würtz.

Vi skal tilbage til mesterskabssæsonen 2013/14 for at finde så god AaB-fodbold, som nordjyderne spiller i øjeblikket. Det vil anfører Rasmus Würtz godt indrømme overfor Politiken.

Men der fra og til at snakke om mesterskabsambitioner er der langt endnu. Ligesom i 2014 er AaB oppe imod FC Midtjylland og FCK som de største konkurrenter – og største favoritter til titlen, langt større favoritter end AaB, hvis det ord overhovedet kan bruges om de bolsjestribede.

Nogle har forsøgt at tale AaB-mesterskabet i 2014 ned. At det blev vundet på en lidt billig baggrund, forbi konkurrenterne fejlede. Det vil Rasmus Würtz nok ikke bakke op, men AaB-anføreren mener dog, at titlen bliver endnu sværere for AaB at tage i denne sæson.

- Vi har masser af selvtillid som individuelle spillere og som hold – og det er selvfølgelig en god følelse at gå på banen med. Men der er meget hårdt arbejde foran os. Altså, vi har haft et fornuftigt efterår oven på en svingende start – for at slutte i toppen kræver det bare også, at vi har et godt forår. Vi er oppe mod gode konkurrenter, nok også bedre, end sidst vi blev mestre, siger Rasmus Würtz til Politiken.