Mexico nu også klar til VM
Illustration
VM

Mexico nu også klar til VM

Mexico vandt for kort tid siden 4-2 i Wellington over New Zealand, og efter 5-1 sejr i den første kamp er de nu klar til VM-slutrunden som det 31. hold.

Mexico har haft en sløj kvalifikation til VM, og det tvang dem ud i to playoff-kampe for at sikre VM-billetten. Modstanderen var Oceaniens bedste hold, New Zealand, og mexicanerne havde ingen problemer med at vinde det første opgør hjemme 5-1.

For kort tid siden sikrede mexicanerne sig endegyldigt VM-billetten med en 4-2 sejr i Wellington, hvor Oribe Peralta scorede tre mål, og hvor Carlos Pena forseglede kampen med 4-2 scoringen fire minutter før tid.

Dermed er 31 lande klar til VM-slutrunden. Den sidste billet går til Uruguay, der møder Jordan i playoff. Og da de vandt det første opgør på udebane med 5-0, skal det gå helt galt for Luis Suarez og co., hvis det skal lykkes Jordan at snyde sydamerikanerne for billeten.

Der er lodtrækning til VM-puljerne i Bahia i Brasilien den 6. december.