Blatter: VM bliver i Rusland
Illustration
VM

Blatter: VM bliver i Rusland

FIFA-præsident, Sepp Blatter affejer rygterne om, at VM 2018 skal flyttes fra Rusland.

Ruslands fremfærd i Ukraine har fået adskillige til at stille spørgsmålstegn ved landets VM-værtskab i 2018.

FIFA-præsident, Sepp Blatter har imidlertid ingen betænkeligheder ved at afholde slutrunden på Vladimir Putins hjemmebane.

- Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved VM i Rusland, Vi er i en situation, hvor vi har udtrykt tillid til arrangørene både af 2018 og 2022-mesterskaberne. En boykot har aldrig ført noget godt med sig, siger Blatter ifølge nyhedsbureauet DPA.

Også Putin regner stærkt med, at værtskabet står ved magt.

- FIFA har allerede sagt, at fodbold og sport intet har med politik at gøre. Og det tror, jeg er en rigtig strategi.

Flere europæiske politikere er begyndt at udtrykke bekymring for et VM i Rusland. Senest udtalte Karl-Georg Wellmann fra det tyske regeringsparti, CDU, at man ikke kan holde VM i et land, der delvist i krig.