VM

Simon Kjær misser skæbnekampen

Med sin advarsel få minutter før tid i opgøret mod Cameroun går Simon Kjær glip af den altafgørende kamp mod Japan på torsdag.

En tydeligt bitter Simon Kjær måtte med fem minutter af lørdagens kamp acceptere dommer Jorge Larriondas gule kort efter en hård tackling på en modstander.

Advarslen betyder, at Palermo-spilleren går glip af kampen mod Japan på grund af karantæne, da han også modtog et gult kort i åbningskampen mod Holland.

Med Simon Kjær henvist til tribunerne må det formodes, at Per Krøldrup glider ind i den danske startopstilling i skæbnekampen mod Japan.