VM

Se de 16 potentielle gennembrud til VM

Kender du Eren Derdiyok og Gregory van der Wiel? Tipsbladet.dk har fundet frem til 16 relativt ukendte spillere, der står foran et internationalt gennembrud til VM.

USA

Navn: Jozy Altidore
Fødselsdag: 6. november 1989
Position: Angriber
Klubhold: Hull City
Karriere:
2006-2008: New York Red Bulls
2008-????: Villarreal
2009-2009: Xerez
2009-2010: Hull City

Hvad kan han?
Unge Altidore har ikke haft det store held i klub-karrieren, siden han i 2008 forlod New York til fordel for det spanske tophold Villarreal.
Altidore, der har rødder på Haiti, har på landsholdet vist, at han er en solid angriber, der i de kommende år vil få et klubgennembrud, og efter Charlie Davies' skade er Altidore vital for USA's angreb og dermed holdets chancer til VM. 20-årige Altidore er fysisk stærk og var med sin 1-0 scoring med til at sende Spanien ud af Confederations Cup i sommer. Angriberen mangler stadig lidt personlig modning efter at have markeret sig lidt for friskt på Twitter med en ærlig kommentar om, hvorfor han i en Hull-kamp i efteråret sad udenfor.

Se VM-talenterne fra 16 lande her