VM

Her er kandidaterne til VM i 2018 og 2022

Mens fodboldfolket koncentrerer sig om kvalifikationen til VM i Sydafrika, er politikerne og pengemændene bag fodbold i fuld gang med slås om afholdningen af VM i 2018 og 2022. Her er de 11 bud på VM om 9 og 13 år.

England
Med det nye Wembley, Arsenals og Manchester Uniteds store hjemmebaner, samt adskillige gode arenaer med plads til 35.000-50.000 tilskuere er USA og Tyskland nok de eneste lande i verden, der kan matche Englands stadion-faciliteter.

På infrastruktur er England også blandt de førende kandidater. Betydelig modvilje mod England i UEFA og FIFA på grund af Premier Leagues sportslige og økonomiske overlegenhed kan dog virke hæmmende for Englands chancer, og engelsk presses fornuftige og velbegrundede tvivl om det anstændige i, at England i sommeren 2008 spillede en landskamp på Trinidad & Tobago, hvor en del af overskuddet direkte og indirekte er gået til fodboldforbundets Godfather - og præsident for det nordamerikanske fodboldforbund - Jack Warner, er nok heller ikke et plus for England på afstemningsdagen i december 2010.


Se den næste kandidat - klik her!