VM

Djemba-Djemba holder med begge hold

Den camerounske midtbanespiller Eric Djemba-Djemba holder med begge hold under lørdagens landskamp.

På trods af at OB's lille afrikaner Eric Djemba-Djemba ikke kan tale sproget, så har han en stor kærlighed til landet Danmark. Så stor en kærlighed at han faktisk er splittet omkring landskampen lørdag mellen hans hjmland Cameroun og Danmark.

- Det bliver 50/50 for mig, fordi Danmark er som min anden familie. Hvis det bliver uafgjort, bliver jeg glad, siger Djemba-Djemba til Ritzau.

Den tidligere Manchester United og Aston Villa spiller blev ikke udtaget til VM. En skade satte en stopper for den spinkle chance for udtagelse, som Djemba-Djemba havde, efter ikke at være blevet udtaget til testkampene af landstræneren, Paul Le Guen.

Men han glæder sig alligevel til kampen, hvor han vil iføre sig en dansk landsholdstrøje med Johan Absalonsen på ryggen.