Håland: Vi skulle have vundet 8-1

Atle Roar Håland er norsk forsvarsspiller i OB.
Håland var impliceret i det første mål og blev så skiftet i pausen. Foto: Scanpix
Den norske forsvarsklippe var, trods sejren på 5-3, en anelse skuffet over, at den ikke blev større.

5-3. Det er ikke hver dag at professionelle fodboldkampe ender med så underholdende en score.

Alligevel var der i den vindende lejr i OB en smule skuffelse af spore efter kampen.

- Vi skulle i hvert fald have vundet med de 5-1 - og måske også med mere. Derfor er det lidt svært at glæde sig nu. Vi SKAL kontrollere kampen, når vi fører så stort, men vi bliver for sløsede, erkender Atle Roar Håland til Ekstra Bladet, der blev skiftet ud i pausen af kampen.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vundet 5-3. Det er jo et sindssygt resultat, og vi skal heller ikke glemme, at vi trods alt har vundet. Men det kunne vi jo have gjort med 8-1.

OB kom bagud i en situation, hvor netop Atle Roar Håland blev overløbet. Siden fulgte fire OB-scoringen, og ved pausen lignede det en ren walkover. Men i anden halvleg sløsede OB'erne, og så kunne Zrinjski sparke endnu to ind bag Roy Carroll, mens OB kun sparkede en enkelt mere ind til resultatet 5-3.

Dermed skal OB til Bosnien og undgå at tabe med to mål, hvilket burde være muligt.

Spil online poker hos Everest Poker
 

Afstemning

Hvordan vurderer du Danmarks præstation mod Island?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk