Tyskland – Danmark

Det er knald eller fald lørdag aften, når Danmark skal op imod de tyske EM-værter i ottendedelsfinalen. Skal vi hjem eller skal vi videre?



Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 21:00
Spillested: Signal Iduna Park, Dortmund
Dommer: Michael Oliver (England)
På TV: TV 2

Holdnyt:
Tyskland:
Med et skuffende exit i gruppespillet til VM i 2022 efterfulgt af halvandet år uden betydende kampe, kunne man med rette have sin tvivl om Tysklands niveau forud for EM-slutrundens start. 

Den tvivl har værtsnationen dog til nogen grad manet til jorden. 

Med en fantastisk 5-1 sejr over Skotland i første gruppekamp og en kontrolleret 2-0 sejr over Ungarn i kamp to, har Nagelsmanns mandskab nemlig vist prøver på et rigtig højt topniveau.

Jovel, ikke de to bedste hold ved slutrunden, men ikke desto mindre så Tysklands fremragende offensiv særdeles inspireret ud i begge opgør.

Gode, gamle Toni Kroos dikterer spillet fra midten, mens de unge stjerneskud Wirtz og Musiala i fællesskab med Gündogan sørger for hurtige kombinationer, flair og uforudsigelighed.

Med den store hjemmebanefordel taget i betragtning, er det ikke ligefrem ønskemodstanderen som Danmark render ind i her, men sidste gruppekamp viste dog, at tyskerne er til at tale med. 

Mod Schweiz, som styrkemæssigt og spillemæssigt er ganske sammenlignelige med Danmark, havde Tyskland nemlig sværere ved at trænge igennem, og fik kun lige akkurat sikret 1-1 på et sent mål af Nicklas Füllkrug.

Godt nyt for de danske chancer er det, at Nagelsmann muligvis må undvære sit faste stopperpar, da Jonathan Tah er i karantæne, mens Antonio Rüdiger døjer med en lille skade, som holdt ham ude af onsdagens træning.

Danmark:
Måske har vi bare for store forventninger til det danske landshold, men det har sandt for dyden ikke været noget festfyrværkeri at overvære de tre danske kampe i ‘dødkedelighedens gruppe’.

Tre kampe, tre X’er, målscore på 2:2, og videre som toer på grund af færre gule kort end Slovenien. En lidt flad fornemmelse, selvom man på forhånd vel havde solgt den for en andenplads bag England.

Men, hey. Værre står det da heller ikke til.

Den defensive organisation ser stærk ud, tremandsforsvaret har i det store hele gjort det tæt på upåklageligt, Højbjerg og Hjulmand giver alt hvad de har på midten, vi har endnu ikke tabt en kamp, og leverede ovenikøbet vores bedste indsats i en lignende rolle som underdogs mod EM-favoritterne fra England.

Hjulmands mandskab er uhyre svære at besejre, selv for de bedste hold i verden, men hvis vi skal videre i turneringen, kræver det nok, at offensiven melder sig mere ind.

Rasmus Højlund har været en skygge af sig selv i turneringens første tre kampe, men bliver heller ikke serviceret i tilstrækkelig grad af holdkammeraterne, som ofte forpasser muligheden for at køre på, når chancen byder sig.

Der skal lidt mere offensivt mod til.

Desværre for Danmark misser Morten Hjulmand opgøret med karantæne, og må forventes at blive erstattet af enten Christian Nørgaard eller Thomas Delaney.

Karantæner:
Tyskland: Jonathan Tah
Danmark: Morten Hjulmand

Bud på startopstillinger:
Tyskland (3-4-3): Neuer – Kimmich, Schlotterbeck, Rüdiger, Mittelstädt – Andrich, Kroos – Musiala, Gündogan, Wirtz – Füllkrug

Danmark (3-5-2): Schmeichel – Andersen, Christensen, Vestergaard – Bah, Nørgaard, Højbjerg, Eriksen, Mæhle – Wind, Højlund

Dom:
Danmark er klare underdogs i lørdagens ottendedelsfinale mod Tyskland, men netop den rolle plejer danskerne at trives udmærket i.

Det danske landshold er svære at trænge igennem og svære at besejre, og derfor bør de heller ikke være helt uden chancer her.

Tyskland har vundet to kampe mod overkommelig modstand, men havde flere problemer mod et schweizisk landshold, som på mange parametre er sammenligneligt med det danske.

Hjulmands tropper giver Tyskland kamp til stregen, men med manglende offensiv pondus bliver det ikke til mere end 'lige ved og næsten'.

1-0 til ‘’Die Mannschaft’’.

Spilforslag:
Under 2.5 mål til odds 1.76 ved NordicBet. Husk, at odds kan ændre sig løbende. 







LIVE

TransferLIVE: I dialog om nyt trænerjob

Enig med FC Midtjylland-angriber

Afsløring: Thelander vender tilbage til Danmark

Cornelius med klar besked til FCK-ledelse

Klausul udløst: ‘Vi er blevet fint kompenseret’

Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status

Morten Bruun stjal pludselig showet til pressemøde



LIVE

VM-LIVE: Harry Kane-interview går viralt

Raser over VM-chok: ‘En total skændsel!’

Huescas hylder FCK’er: ‘Han er fucking god’

Scorer vanvittig løn i Premier League

Uefa kritiserer Fifa: ‘Det skader VM’

Brøndby-profil om transfer: ‘Har ikke hans nummer’



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

David Nielsen i svime: Ingen andre på kloden kan!

FC Midtjylland ‘meget tæt’ på kæmpe transfer

Stjernesalg i Brøndby? ‘Der kan godt ske noget’

Ny FC Midtjylland-angriber scorer igen-igen

Enige med Hjulmand – her er kontrakten



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Transfer på vej – dansker ikke med på træningslejr

Værsgo, Brøndby: Det får I med Max Ejdum 

Portugal – Spanien

Byder på dansker – 44,5 millioner i spil

“Du er en fucking maskine!”

Drama midt i jubel: Engelsk stjerne ‘slemt’ skadet

Frøkjær hylder nyt tiltag: ‘Det er monstervigtigt’

Jagter dansk erstatning

‘Den mest magtfulde nogensinde’

Afsløring: Trabzonspor byder 112,5 mio. på Simsir



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

USA – Belgien

På vej til Danmark – koster 880.000 kroner

Her er 1/8-finalerne ved VM

Intern dansk transfer: ‘Rigtig godt for mig’