Zanka efter 4-0: Vi kunne godt have været bedre
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Zanka efter 4-0: Vi kunne godt have været bedre

Mathias Zanka Jørgensen var i det selvkritiske og reflekterende hjørne, efter FC København her til aften vandt 4-0 over FC Nordsjælland i Parken.

FC København buldrer derudaf. Tre Superliga-kampe, tre 4-0-sejre. Og FCK-forsvarsspiller Mathias Zanka Jørgensen er tilfreds, men siger samtidig, at der er plads til forbedringer.

- Indsatsen var fin. Den kunne godt have været bedre. Vi sløsede i anden halvleg. Jeg ville gerne have haft, de havde haft færre chancer. Vi vandt 4-0, og når vi rigtig spiller os ud, viser vi, hvor gode vi kan være. Vi håber, vi kan forstæstte på denne her måde. Vi ved godt, vi ikke har mødt toppen endnu (i Superligaen, red.), siger Zanka til TV3 Sport.

På onsdag står der Astra på menuen.

- Vi begynder at tænke på onsdag allerede nu, og vi fik afgjort kampen tidligt. Vi skal videre og levere endnu bedre på onsdag. 

Kampen mod Astra fløjtes i gang klokken 19:45 på onsdag.