Viborg henter Martin Svensson
Foto: Polfoto
Superliga

Viborg henter Martin Svensson

Viborg har skrevet en kontrakt med offensivspilleren Martin Svensson, der løber resten af sæsonen.

Viborg har hentet Martin Svensson, der senest har optrådt for Randers FC.

Svensson har tidligere haft stor succes i Silkeborg, og hos Viborg glæder man sig over den nye offensive forstærkning, der kommer til klubben:

- Med Martin Svensson får vi en gennembrudsstærk og teknisk dygtig spiller, der har fart i støvlerne og et stærkt venstreben. Han kan dække alle de offensive pladser, og han har masser af erfaring fra Superligaen, siger sportschef Ole Nielsen til Viborgs officielle hjemmeside.

Martin Svensson glæder sig også til at tørne ud i den grønne trøje for Viborg:

- Viborg var hurtigt på banen og viste den største interesse for mig. Jeg har et brændende ønske om at spille hver weekend, og det glæder jeg mig til at kæmpe for hos Viborg FF, fortæller Svensson.

25-årige Svensson står noteret for over 100 Superliga-kampe.