Underholdende 2-2'er i Lyngby
Foto: Lars Just/Polfoto
Superliga

Underholdende 2-2'er i Lyngby

OB kom foran 2-0, men måtte nøjes med 2-2 i et særdeles underholdende opgør på Lyngby Stadion.

David Nielsen og Lyngby skulle i dag op mod OB på Lyngby Stadion. 

Kampen var blot otte minutter gammel, da gæsterne kom foran. Det skete, da anfører Petersen bragte gæsterne i front på et straffespark. 2-0 blev det også til gæsterne efter en fin Lyngby-periode, da AK lagde en fremragende aflevering i dybden til Festersen, som ikke svigtede. 

Kort før halvleg reducerede Jeppe Kjær på flot vis med et langskud. Syv minutter inde i anden halvleg udlignede selvsamme Kjær, efter han leverede en flot dribletur og trykkede af fra distancen og dermed udlignede. 

Jeppe Kjær fik mulighed for at bringe værterne i front med 11 minutter igen, da hjemmeholdet fik et straffespark, som blev begået på netop Kjær. Den tidligere FC Roskilde-angriber stod klar fra pletten, men skød langt, langt over mål. 

Desler kom godt med offensivt og lagde bolden tilbage til Festersen, som skød snert forbi mål. Kenneth Emil Petersen fik sit andet gule kort, da han løftede benet alt for højt.

Det var det sidste, der skete i kampen af nævneværdige forsøg, og dermed spillede OB for anden runde i træk uafgjort. Lyngby er på tavlen efter nederlaget til FCK på 3-0 for otte dage siden.