Video : Tipsbladet
Superliga

Uhre: Vi fik det, vi kom efter

Sønderjyske fik slæbt tre hårdt tilkæmpede point med hjem fra kampen mod Randers FC.

Det var langt fra skønt at se på fra Sønderjyske, der forsvarede sit eget felt i størstedelen af kampen mod Randers FC, men alligevel kom de fra banen med en sejr på 2-0.

Fem minutter inde i kampen nettede Mikael Uhre, og kort før tid fordoblede Anders Egholm føringen. De tre point var det vigtigste for Sønderjyske, og så betyder det mindre for Uhre, hvilket hold der reelt spillede bedst.

- Det ved jeg ikke. Det er jeg egentlig også lidt ligeglad med. Vi fik tre point, og det var det, vi kom efter, så jeg er fuldstændig ligeglad, siger Mikael Uhre til TV3 Sport 1.

Sønderjyske har nu skabt kontakt til mesterskabsslutspillet med tre sejre i træk, og nu er spørgsmålet så, hvor det ender henne.

- Det ved jeg ikke. Vi har to kampe tilbage inden vinterferien, og så må vi tage den derfra, afslutter Uhre.

Sønderjyske indtager nu ottendepladsen, men har spillet en kamp mere end de omkringliggende hold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.