Tre spilledages karantæne til Jakob Poulsen
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Tre spilledages karantæne til Jakob Poulsen

Jakob Poulsen er blevet idømt tre spilledages karantæne for sit røde kort i EL-kvalen mod FC Vaduz.

Der var stor utilfredshed at spore i FC Midtjylland-lejren, da Jakob Poulsen fik rødt kort for FCM mod FC Vaduz for 16 dage siden i Liechtenstein. De midtjyske spillere mente ikke, der var rødt kort. Men UEFA er af en helt anden overbevisning. 

For ikke nok med, at midtbanespilleren sad ude mod Videoton torsdag aften som følge af sin karantæne, venter der nu yderligere to spilledages karantæne fra UEFA-fodbold. Det betyder, at den 33-årige Varde-mand er ude i returopgøret mod ungarerne og det første playoff-opgør i EL-kvalen. Hvis altså FCM som ventet går videre. 

Jakob Poulsen har spillet 154 kampe for FC Midtjylland. Det er blevet til 23 mål.