Top og flop: Andersens akrobatik, Osamas overplacering og Dannys delight
Foto: Anita Graversen/Polfoto
Superliga

Top og flop: Andersens akrobatik, Osamas overplacering og Dannys delight

Efter hver runde i Superligaen uddeler tipsbladet.dk priser for præstationerne på banen. Både de gode og de dårlige.

Nok en gang stjæler AaB-angriber Lukas Spalvis showet. Den 21-årige litauer scorede to gange mod Randers - det sidste dybt inde i dommerens tillægstid - og så vandt AaB en underholdende mandagskamp i en runde, hvor topholdene ellers ikke vandt. FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF spillede alle uafgjort mod henholdsvis Viborg FF, OB og AGF. SønderjyskE tog fra Farum og FC Nordsjælland med en sejr på 2-1, mens Esbjerg fB og Hobro IK gik målbonanze og spillede 4-4.

Vi ser tilbage på de bedste og værste tendenser fra 16. spillerunde og uddeler lidt priser.

Og priserne går til:

Rundens mål:

Danny Olsen, AGF. 1-1 mod Brøndby.

 

AGF styrede kampen søndag, hvor formstærke Brøndby var på besøg. Men symptomatisk for et topholds lod kom Brøndby foran på et selvmål af forsvarsspiller Jens Jønsson, og så forsøgte udeholdet ellers at snige alle tre point med hjem til Vestegnen. Det ville Danny Olsen dog ikke acceptere, og indskifteren scorede et flot, flot mål til slutresultatet 1-1. Et mål, hvor han viste sublim teknik og et køligt overblik efter fornemt forarbejde fra Kim Aabechs side.

Rundens redning:

Mikkel Andersen, FC Midtjylland. Mod OB.

 

Stillingen er 0-0, da Rasmus Festersen finder plads i venstre side og spiller en flad bold i feltet, som midtbanespiller Azer Busuladzic forsøger at hoppe over. Bolden rammer en FCM-spiller og lander lige for fødderne af Busuladzic, der trykker resolut af. Bolden er på vej i det fjerneste hjørne, men på mirakuløs vis kommer Mikkel Andersen flyvende og laver en suveræn redning. Virkelig en flot redning, som vi gerne vil udmærke her. I tillægstiden havde Andersen også en fornem redning på et forsøg fra Ari Skulason.

Rundens afbrænder:

Osama Akharraz, Viborg FF. Mod FC København.

 

Den velspillende kantspiller Osama Akharraz havde for alvor chancen for at sænke FC København i Parken, da en nedfaldsbold faldt lige for fødderne af Akharraz søndag eftermiddag. Kampen sluttede 0-0, og det kan FCK takke Stephan Andersen for, og det kan FC København takke Osama Akharraz' elendige afslutning for. Vi har stadig svært ved at se, hvordan i alverden den normalt så afslutningsstærke Akharraz kan losse bolden over. Men se selv - det lykkes for Akharraz at misse et kæmpe-tilbud!

Rundens bonanza:

Esbjerg fB - Hobro IK 4-4!

Vi kan skrive en helt masse om denne kamp, men det gider vi ikke. I stedet vil vi hellere give jer otte mål og en vanvittig afslutning på en kamp, der sluttede 4-4 mellem tabellens to nederste hold.

0-1

 

0-2

 

0-3

 

1-3

 

1-4

 

2-4

 

3-4

 

4-4