Tilbageblik: FCK: To eller tre år fra Ståle-niveau

Bragt i Tipsbladet 18. november 2011

Der lugter ikke af fodbold inde på Anders Hørsholts kontor modsat alle vimplerne og de europæiske gaver inde hos sportsdirektøren. Den administrerende direktør har en udsigt og et enkelt abstrakt FCK-maleri hængende på væggen, men ellers er det store rum spartansk indrettet. Og det er meget naturligt, for selv om han er direktør for FC København, så har han fokus på tilhængere, på sponsorer og på tv-mulighederne, mens han lægger rammen for fodboldfolkene i organisationen. Og de rammer er stadig økonomisk stærke trods den kiksede Champions League-kvalifikation. Men først gælder det Brøndby ude på søndag.

Er det en kamp, man glæder sig til som FCK-direktør, eller er der også lidt bekymring? Som FCK er man jo altid kun et nederlag fra en krise.

»Det er altid en kamp, man glæder sig til. Det er en af de store kampe i året, og jeg ved ikke, om vi er et nederlag fra en krise, men det er altid med en vis spænding, at man går ind til sådan en kamp. Det er jo de kampe, man ikke vil tabe. Men jeg synes, at vi har et godt tag på dem, og jeg har da også en forventning om, at vi kommer godt fra kampen.«

Hvad med det rent tilskuermæssige før sådan en kamp? Det skulle jo være en fest, men det har det ikke været i meget lang tid hverken her i Parken eller i Brøndby.
»Vi har en stor udfordring i forhold til at få en løsning på, hvordan man skal opføre sig, når man går til en fodboldkamp, og den udfordring er ikke løst endnu. Der er nogle tiltag til denne her kamp, der er blevet anbefalet os og indstillet til os fra politiet og DBU’s side, og dem efterlever vi naturligvis [FCK-tilhængerne skal mødes ved Parken og så køres i busser til Brøndby Stadion, hvilket har medført snak om en fan-boykot af turen og kampen]. Det er i et forsøg på, om det her er en måde at komme den vold og den uro til livs, som er inden vores kampe henholdsvis i København og i Brøndby. Vi har set videomateriale og billeder af, hvad der sker til og fra kampen, og det er ikke noget kønt syn. Det kan vi ikke acceptere, og det kan vi ikke leve med.«

»Det her med at fragte folk til og fra stadion kan man jo betragte som både et privilegium og en begrænsning. Jeg synes i nogle tilfælde, at man må anse det som et privilegium, fordi du kan altså komme til en fodboldkamp under politiets beskyttelse, hvor absurd det end lyder. Du er ikke i risiko for at blive slået til lirekassemand eller blive overfaldet, uanset hvem du måtte være. Det er nu engang præmissen i øjeblikket, for de kampe er højintense. Det er selvfølgelig fint, når det foregår på banen, men når det foregår udenfor, er det beskæmmende.«

»Afviklingstidspunktet [kampen er flyttet fra 18.00 til 13.30] i forhold til vores tv-samarbejdspartner er også problematisk. At vores allerstørste samarbejdspartner i Danmark bliver klemt i den her situation, fordi vi ikke er i stand til at løse problemet i eget hus. Det må vi tage til os og få løst, for det er simpelt hen ikke i orden, at vi ikke kan få afviklet kampe, uden der bliver ballade, og det i den grad påvirker vores samarbejdspartner. Det duer ikke.«

Men er det ikke nærmest en umulig opgave at få det løst?
»Intet er umuligt, men det er ikke nogen nem opgave. Den er bestemt vanskelig, men det vi har gjort herfra, det er, at vi i en periode har forsøgt at sætte en begrænsning op for de elementer blandt vores fans, der ikke kan opføre sig ordentligt. Dem vi definerer som uromagere. Det har affødt en masse reaktioner, og vi ved også godt, at sanktioner alene gør det ikke. Vi er også nødt til at gå i dialog. Det har vi sådan set været hele tiden, men det er så blevet intensiveret over den seneste periode for at komme det værste til livs, og vi har haft og har stadig en god dialog med vores tilhængere.«

»Først er vi blevet enige om vores udgangspunkt i dialogen med vores fanklub og nogle af de fraktioner, der er under den, og det er, at vold, trusler og hærværk er uacceptabelt. Det er det allermest essentielle for at sikre, at alle har lyst til at gå til fodbold, at det er underholdende at gå til fodbold og at det er en positiv oplevelse at gå til fodbold. Vi skulle jo gerne kunne se nede på Østre Alle, at far og søn går hånd i hånd, uanset om de har en gul eller en hvid trøje på, og at de kan gå til fodbold uden at føle sig truet ved at gå dernede. Det billede vil vi gerne have, og derfor skal vores fans på tribunerne både på hjemmebane og på udebane søge hen imod at gøre en positiv forskel.«

»Det synes jeg også, vi er på vej til, selv om det er klart, at det er svært, for der er mange andre elementer, vi og vores fans ikke kan kontrollere. Men inde på stadion synes jeg bestemt, at man i de seneste par kampe og i den seneste tid har oplevet, at alle har søgt at trække i den rigtige retning.«

»Det er ikke nogen nem opgave, heller ikke for de mennesker, der gerne vil trække i en positiv retning, for de kæmper altså mod nogle mennesker, der ikke vil det, og den selvjustits skal der kæmpes med internt. Det er et af elementerne for at lykkes: At der er en selvjustits og en accept og en forståelse af, hvad det er, vi gerne vil. Hvad vil det sige at være FCK-fan. Hvad er det, vi kan være enige om, udover de tre ting jeg nævnte før. Alle byder ind og er med til at definere det, og det skal gerne ende som et dokument, der ligger færdig om nogle måneder som en code of conduct.«

»Men det er klart, at vores fans er utroligt værdifulde for os. Det er en af de største interessegrupper i vores forretning, og det betyder uendeligt meget, at vi har dem med os, og derfor er dialogen også supernødvendig, for uden den lykkes vi ikke med det.«

Læs mere på næste side
Jeres tilskuertal er jo faldet en del, først 10 procent sidste år og nu 11 procent yderligere i år. Samtidig er der ikke den samme positive opmærksomhed omkring FCK, som der var sidste år. Der var selvfølgelig Champions League, men jeg tænker også på, at der er en træner og nogle profiler der ikke fylder så meget i medierne. Ser du også det fra din plads, at FCK ikke fylder så meget?

»Vores udgangspunkt er, at vi er ved at bygge et nyt hold op, og det hold står nu to eller tre år fra det niveau, som det hold, Ståle efterlod, havde. Det skal man også huske, når man måler os. Da Ståle startede i København, var han jo heller ikke det, han var, da han forlod klubben. Det skal bygges op, og det tager tid, også for Roland. Roland er den rigtige mand til jobbet, og de ting skal nok komme, men det vigtigste først, og det er at få styr på vores spil og få det til at fungere. Det er det, der danner basen for alt det andet. Derfor er det vigtigt for os at holde fast på det og ikke bruge tid på at tækkes andre.«

»I forhold til det med den positive omtale, så er det klart, at det er sjovere at skrive om, at vi spiller 1-1 mod Barcelona, at vi har styr på Messi og at vi skal se frem mod en 1/8-finale i Champions League. Det er jo sjovere historier at fortælle, end at vi nu skal til Poltava, og at vi taber nede i Liege. Men det er et nyt hold, vi bygger op. Det er nye tider og det er sådan det er, men på trods af det bliver vi altid målt mod den ypperste præstation, og det var sidste år. Sådan er præmissen, og den kender vi godt, men nogle gange skal man være teflonbelagt for at sidde her, hvor jeg sidder.«

»Når det så er sagt, så er det klart, at vi skal have vendt tilskuertallet. Det, der er vores udfordring, er at skabe nogle rammer omkring vores fodboldkampe, der gør, at de bliver interessante at gå til. Det handler både om at skabe tryghed for de mennesker, der kommer her, og det handler om at få spænding på banen. Ikke nødvendigvis om resultatet, for det ønsker vi jo ikke. Selv om fodbold er defineret som at være spændende for at være interessant, så ønsker vi det modsatte, men spænding kan også være, at der bliver spillet god fodbold, eller at der er en anden form for underholdning før, under og efter kampen end bare spillet.«

»Vi har jo alle sammen siddet til fodboldkampe, og ni ud af ti gange er kampen relativt kedelig. Der er få momenter i kampen, som løfter, og som man lever af og lever højt på, men dybest set er det jo ikke altid superspændende, så vi skal have tilført noget mere energi, tilført noget liv på tribunerne, og der er vores fans supervigtige. Vi skal have tilført noget aktivering af alle de sponsorer, vi har, og vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle bedre tv-billeder. Hvordan kan vi komme ned i omklædningsrummet og få nogle billeder før og efter kampen? Kan vi komme tættere på træneren? Vi skeler til USA, og hvordan man gør det i NFL og NHL, for konkurrencen er skarp.«

»Det handler om at tilbringe fire timer af søndagen bedst muligt, det moment af familieoplevelsen, af far og søn der skal ind og opleve noget sammen, og det finder vi ikke ved, at folk går og tæsker hinanden på gaden. Det finder vi ved at aktivere vores fans til noget positivt, ved at aktivere vores sponsorer og ved at skabe noget mere værdi og indsigt sammen med tv-stationerne. Det er det, der skal til for at løfte det.«

»Indsigten er afgørende for, at du får skabt en større interesse. Hvis vi bliver ved med at holde paraderne oppe og ikke inviterer vores gæster og vores kunder indenfor i vores forretning eller vores univers, i vores fodboldklub, så gider de ikke komme, og det kan jeg godt forstå. Vi er nødt til at åbne dørene og byde dem indenfor og vise dem, hvad vi går og laver.«

Hvordan er det at stå i spidsen for en koncern, der er så afhængig af resultater mod et tjekkisk provinshold?
»Det er meget specielt, og det er noget, man er nødt til at lære at leve med. Det der er vores ypperste opgave, det er jo at forsøge at gøre sandsynligheden for succes så stor som mulig og begrænse risikoen så meget som muligt. Det er overordnet set, det vi kan gøre i forhold til fodboldholdet, og det kan selvfølgelig være møgbelastende.«

»I år leverede vi bare ikke varen mod Plzen, og så ryger man ud. Men det kunne lige så godt være sket året før, hvor vi havde stolpe ind mod både BATE Borisov og Rosenborg, kom i Champions League og leverede nogle flotte præstationer. Det er det element af usikkerhed, der ligger, men vores opgave i den sportslige sektor er hele tiden at sikre, at vi har de bedst mulige kort på hånden til de opgaver, der møder os. Men det var da noget af en nedtur, at vi ikke vandt den kamp, for det burde vi have gjort.«

Hvordan ser du på januars transfervindue. Nogle tror måske, at I vil sælge, nu da det kiksede med Champions League, men jeg tror nærmere, at I køber ind, måske en centerforsvarer, som Roland Nilsson har snakket om, og en angriber i forhold til Nordstrands kontraktudløb, Santins ønske om nye udfordringer og N’Doyes kvaliteter. Hvordan griber i det an?
»Vores filosofi er altid at forsøge at gøre vores hold stærkere. Det er markedskræfterne, der råder, det må man acceptere, men vi kender vores udfordringer, som du fint lister op, og nu kommer der et vindue, vi kan kigge ind i og se på hvilke muligheder, der er. Intentionen og målsætningen er altid det bedst mulige hold inden for rammerne. Det vil alle sige, men vi har nogle rigtig gode økonomiske forudsætninger for at kunne investere det, der måtte kræves for at få det bedste hold i Superligaen. Og det vil vi altid gøre.«

Læs mere på næste side

Men januar kan være en god måned at hente spillere i, for de får et halvt års indkøring som for eksempel Dame N’Doye fik det?
»Ja, og for eksempel Pierre Bengtsson i år. På den måde kan januar være vigtig, men det betyder ikke, at vi nødvendigvis får en ny spiller ind i januar. Det handler om timingen, de folk vi har i truppen i forhold til deres perspektiver og de muligheder vi har på markedet. Det arbejde pågår jo hele tiden med [chief scout] Lars Højer og CV [sportsdirektør Carsten V. Jensen]. Det har de fuldstændig styr på, så ja, det er muligt, at vi køber, og det er også muligt, at vi ikke gør. Det afhænger af situationen, men vi har økonomien til at agere, hvis vi skal.«

Har der været rumlen over, at I ikke solgte Dame N’Doye for 10 millioner euro, når I nu ikke kom i Champions League i forhold til en bestyrelse, der er mere forretningsfolk end fodboldfolk. Hvordan har man forklaret den?
»Hvad der konkret er sket, kan jeg ikke kommentere, men helt generelt så er der så stor indsigt i dag i vores bestyrelse, at hvis vi rent hypotetisk tænker, at nogen gerne ville købe N’Doye, så vil de i dag sige: Kan vi undvære ham i forhold til at nå vores målsætning? For vores målsætning er ikke at sælge spillere. Vores målsætning er at blive danske mestre. At der så kommer noget spillersalg på vejen, det tager vi med, hvis det kommer, men vi køber jo ikke spillere for at sælge dem. Vi køber spillere for at bruge dem og nå den målsætning, vi har om at blive dansk mester. Det er derfor, de er her.«

»Den sportslige vurdering kommer altid først i forhold til en given spiller, og hvis vi sportsligt vurderer, at vi kan undvære en spiller, eller presset bliver så stort internt i den sportslige sektor, at vi er nødt til at acceptere en eller anden afgang, så må vi forholde os til det og efterfølgende må vi se på den økonomiske konsekvens. Men det er den sportslige vurdering, der ligger til grund for, om vi skal købe eller sælge en fodboldspiller.«

Hvordan er det som forretningsmand at skulle drive en fodboldklub. Det handler også om følelser, og man skal vel acceptere en eller anden form for irrationalitet?
»Ja, men nu har jeg været i det her miljø siden 2003, så jeg kender det indefra, men det er klart, at det er noget andet at gå til fodbold i dag, end det var for tre år siden. Spændingen, nervøsiteten og intensiteten er jo en anden nu, fordi hver kamp har enorm betydning for mig som person modsat for nogle år siden, hvor det var andre, der havde ansvaret, og jeg havde ansvaret for noget andet.«

»Det er mærkeligt, men det er en ekstremt fascinerende branche og også frustrerende til tider. Du er sat uden for indflydelse, og det er en mærkelig størrelse. Men jeg må fokusere på der, hvor jeg kan gøre en forskel, og det er på de kommercielle aktiviteter og i forhold til at sætte det rigtige hold, som skal løse opgaven. Ikke fodboldholdet men ledelsen i forhold til fodboldklubben, sørge for at CV og alle dem, der sidder omkring det, har de bedste forudsætninger for at lykkes.«

Du træder ind på den plads, hvor Flemming Østergaard tidligere brugte sig selv som brand. Hvordan har du set din rolle i forhold til det, når I har en forholdsvis low-profile cheftræner og en sportsdirektør som heller ikke flyver ind på scenen, hver gang han får mulighed for det?
»Min person er uden betydning i den sammenhæng. Det der er vigtigt, det er FC København. Det er vores forretning, der kommer i første række. Spillere, trænere og ledere forgår, klubben og logoet består. Sådan er det også her. Det gælder også Coca-Cola og Apple, Apple lever jo videre uden Steve Jobs. Jeg skal ikke træde i nogle andres fodspor. Jeg skal ikke leve op til, hvad andre har gjort. Vi kigger ikke tilbage. Vi kigger fremad, og derfor skal vi forsøge at gøre det, som vi synes er rigtigt, og det er at sætte vores forretning forrest. Det der betyder noget for vores interessenter er jo ikke, hvem jeg er. Det er, hvad klubben er, og hvad vi står for som FC København og som koncern.«

Men du er stadig med til at sælge projektet som administrerende direktør?
»Ja, og derfor har jeg også meninger og holdninger om det, jeg beskæftiger mig med, men jeg har ikke en mening om alt. Jeg skal vide, hvor jeg kan byde ind for at gøre vores forretning bedre, og det er ikke ved at have en mening om alting. Jeg er jo ikke sat i verden for at sælge aviser eller lave tv-programmer.«

Hvor meget mere kan FCK udvikle sig rent sportsligt. For mig var en 1/8-finale mod Chelsea nok loftet?
»Ja, men det sagde vi også, da vi kvalificerede os til Champions League første gang. 1-0 hjemme over United på mål af Allbäck. Det må være toppen. Men ting udvikler sig hele tiden. Vores ambitioner udvikler sig også, og de mål vi har nået, de er fine at fortsætte med at have, men man ønsker sig jo også noget mere på toppen af det.«

»Hvad det præcis skal være, ved jeg ikke, men overordnet skal vi jo blive ved med at udvikle det fodboldhold, vi har, til at blive bedre og bedre og udvikle de folk omkring holdet til at blive dygtigere og dygtigere, så vi altid vil fremstå skarpere og mere professionelle end vores omgivelser. Vores fremtid er bestemt lys, men den er heller ikke uden forhindringer.«