Tilbageblik: FCK: To eller tre år fra Ståle-niveau

Bragt i Tipsbladet 18. november 2011

Der lugter ikke af fodbold inde på Anders Hørsholts kontor modsat alle vimplerne og de europæiske gaver inde hos sportsdirektøren. Den administrerende direktør har en udsigt og et enkelt abstrakt FCK-maleri hængende på væggen, men ellers er det store rum spartansk indrettet. Og det er meget naturligt, for selv om han er direktør for FC København, så har han fokus på tilhængere, på sponsorer og på tv-mulighederne, mens han lægger rammen for fodboldfolkene i organisationen. Og de rammer er stadig økonomisk stærke trods den kiksede Champions League-kvalifikation. Men først gælder det Brøndby ude på søndag.

Er det en kamp, man glæder sig til som FCK-direktør, eller er der også lidt bekymring? Som FCK er man jo altid kun et nederlag fra en krise.

»Det er altid en kamp, man glæder sig til. Det er en af de store kampe i året, og jeg ved ikke, om vi er et nederlag fra en krise, men det er altid med en vis spænding, at man går ind til sådan en kamp. Det er jo de kampe, man ikke vil tabe. Men jeg synes, at vi har et godt tag på dem, og jeg har da også en forventning om, at vi kommer godt fra kampen.«

»Vi har en stor udfordring i forhold til at få en løsning på, hvordan man skal opføre sig, når man går til en fodboldkamp, og den udfordring er ikke løst endnu. Der er nogle tiltag til denne her kamp, der er blevet anbefalet os og indstillet til os fra politiet og DBU's side, og dem efterlever vi naturligvis [FCK-tilhængerne skal mødes ved Parken og så køres i busser til Brøndby Stadion, hvilket har medført snak om en fan-boykot af turen og kampen]. Det er i et forsøg på, om det her er en måde at komme den vold og den uro til livs, som er inden vores kampe henholdsvis i København og i Brøndby. Vi har set videomateriale og billeder af, hvad der sker til og fra kampen, og det er ikke noget kønt syn. Det kan vi ikke acceptere, og det kan vi ikke leve med.«

»Det her med at fragte folk til og fra stadion kan man jo betragte som både et privilegium og en begrænsning. Jeg synes i nogle tilfælde, at man må anse det som et privilegium, fordi du kan altså komme til en fodboldkamp under politiets beskyttelse, hvor absurd det end lyder. Du er ikke i risiko for at blive slået til lirekassemand eller blive overfaldet, uanset hvem du måtte være. Det er nu engang præmissen i øjeblikket, for de kampe er højintense. Det er selvfølgelig fint, når det foregår på banen, men når det foregår udenfor, er det beskæmmende.«

»Afviklingstidspunktet [kampen er flyttet fra 18.00 til 13.30] i forhold til vores tv-samarbejdspartner er også problematisk. At vores allerstørste samarbejdspartner i Danmark bliver klemt i den her situation, fordi vi ikke er i stand til at løse problemet i eget hus. Det må vi tage til os og få løst, for det er simpelt hen ikke i orden, at vi ikke kan få afviklet kampe, uden der bliver ballade, og det i den grad påvirker vores samarbejdspartner. Det duer ikke.«

»Intet er umuligt, men det er ikke nogen nem opgave. Den er bestemt vanskelig, men det vi har gjort herfra, det er, at vi i en periode har forsøgt at sætte en begrænsning op for de elementer blandt vores fans, der ikke kan opføre sig ordentligt. Dem vi definerer som uromagere. Det har affødt en masse reaktioner, og vi ved også godt, at sanktioner alene gør det ikke. Vi er også nødt til at gå i dialog. Det har vi sådan set været hele tiden, men det er så blevet intensiveret over den seneste periode for at komme det værste til livs, og vi har haft og har stadig en god dialog med vores tilhængere.«

»Først er vi blevet enige om vores udgangspunkt i dialogen med vores fanklub og nogle af de fraktioner, der er under den, og det er, at vold, trusler og hærværk er uacceptabelt. Det er det allermest essentielle for at sikre, at alle har lyst til at gå til fodbold, at det er underholdende at gå til fodbold og at det er en positiv oplevelse at gå til fodbold. Vi skulle jo gerne kunne se nede på Østre Alle, at far og søn går hånd i hånd, uanset om de har en gul eller en hvid trøje på, og at de kan gå til fodbold uden at føle sig truet ved at gå dernede. Det billede vil vi gerne have, og derfor skal vores fans på tribunerne både på hjemmebane og på udebane søge hen imod at gøre en positiv forskel.«

»Det synes jeg også, vi er på vej til, selv om det er klart, at det er svært, for der er mange andre elementer, vi og vores fans ikke kan kontrollere. Men inde på stadion synes jeg bestemt, at man i de seneste par kampe og i den seneste tid har oplevet, at alle har søgt at trække i den rigtige retning.«

»Det er ikke nogen nem opgave, heller ikke for de mennesker, der gerne vil trække i en positiv retning, for de kæmper altså mod nogle mennesker, der ikke vil det, og den selvjustits skal der kæmpes med internt. Det er et af elementerne for at lykkes: At der er en selvjustits og en accept og en forståelse af, hvad det er, vi gerne vil. Hvad vil det sige at være FCK-fan. Hvad er det, vi kan være enige om, udover de tre ting jeg nævnte før. Alle byder ind og er med til at definere det, og det skal gerne ende som et dokument, der ligger færdig om nogle måneder som en code of conduct.«

»Men det er klart, at vores fans er utroligt værdifulde for os. Det er en af de største interessegrupper i vores forretning, og det betyder uendeligt meget, at vi har dem med os, og derfor er dialogen også supernødvendig, for uden den lykkes vi ikke med det.«

Læs mere på næste side