Gunnar Heidar Thorvaldsson tørnede ud for Esbjerg fra 2008 til 2011 med et par udlejninger undervejs, og opholdet i Vestjylland blev aldrig den store succes for islændingen. Til gengæld har Thorvaldsson gjort det godt i svensk fodbold i en længere årrække.
Opholdet i BK Häcken, som han skiftede til sidste sommer, har dog ikke levet op til forventningerne, og nu forlader han klubben til fordel for barndomsklubben IBV på Island.
Gunnar Heidar Thorvaldsson nåede at score tre mål i 23 kampe for BK Häcken.