Thomsen: Pape ligner Grønkjær
På trods af at Johnny Thomsen, der skiftede fra SønderjyskE den 1. juli, blot har oplevet nogle få træninger i selskab med Pate Pape Diouf, så har højrebacken ikke svært ved at se det store potentiale i sengaleseren, der kom fra Molde i sommerpausen.
- Til træning viser han masser af kvalitet og gør det godt. Han minder lidt om Grønkjær, så når han er faldet helt til, tror jeg, han bliver et stort aktiv, siger Johnny Thomsen til ekstrabladet.dk.
FCK-backen, som har været med inde omkring A-landsholdet var tilfreds debuten i søndags, men han mener også, at der er flere ting, som kan forbedres.
- Defensivt var det fint, men med cirka 65 procents boldbesiddelse skal vi være mere direkte og skabe langt flere chancer. Det var helt vildt, så mange indlæg, vi havde dernede.