Tamme FCK sejrede over Horsens
FC København var tydeligt besværet oven på skuffelsen i tirsdagens Champions League-fadæse. Københavnere havde flere muligheder, men Horsens forsøgte sig også frem ad banen.
Det var dog FCK, der kom på måltavlen først. Kort før pausen begik Horsens straffespark på Cristian Bolanos, som Cesar Santin eksekverede. Et mål, der kom efter københavnerne havde vist frustrationer i flere situation. Det var langt fra alt der lykkedes for mestrene.
I anden halvleg var billedet det samme. Østjyderne fortsatte forbilledlige deres fight, og gjorde alt for at presse FC København. Presset foregik dog altid ud fra et kompakt udgangspunkt, og ingen af holdene åbnede sig for hinanden. Horsens forsøgte at finde muligheden, FCK forsøgte at afværge ’den gule fare’.
FC København havde sine chancer, men ofte manglede både indskiftede Morten Norstrand og Dame N’Doye den sidste meter for at nå frem. De hvidtrøjede forsøgte samtidigt at trække tempoet meget ud af kampen. En taktik, der lykkedes godt mod et Horsens mandskab, som manglede den sidste kreativitet for at lukke FCK-forsvaret op.