Reportage: AGF-boss taler ud om Riel
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Reportage: AGF-boss taler ud om Riel

Tipsbladet fulgte AGF's sportschef Peter Christiansen i fem måneder, blandt andet i forberedelserne til købet af angriberen André Riel.

Hvordan har AGF's sportschef, Peter Christiansen, tænkt sig at forvandle AGF fra et kronisk taberhold til et tophold, der lever op til budget og forventninger i Danmarks næststørste by?

Siden foråret har Tipsbladet fulgt AGF-sportschefen for at give et indblik i strategi og taktik i en af Superligaens største klubber, hvor man i efterhånden mange år har været mere kendt for at rykke ned og begå dumheder end for store præstationer på banen.

Et af sommerens højdepunkter var købet af Helsingørs André Riel, der i modsætning til de øvrige AGF-køb først kom på plads i Århus i allersidste minut.

Det var ellers ikke meningen, Peter Christiansen ville have en hektisk dag torsdag 31. august, men ud på aftenen ringede telefonen.

- Jeg har fulgt André Riel i flere år. Vi sendte et bud i august, der blev afvist. Der var også en anden konkret mulighed på pladsen, og jeg sagde til Glen (Riddersholm, AGF's cheftræner) , at det ikke blev Riel. Derefter arbejdede jeg videre med en aftale om en anden angriber, men jeg syntes ikke, jeg kunne få den rigtige aftale, siger Peter Christiansen til Tipsbladet.

- Deadlinedag var rolig, indtil jeg blev ringet op klokken syv om aftenen. 'Ville jeg ikke have Riel?'

- Jeg ønsker egentlig ikke at sidde der på den sidste dag i transfervinduet. Handlen tikkede først ind 23.57 hos DBU, og Ole Hall (sportslig administrator i AGF) havde tidligere på aftenen ringet over til DBU og fortalt, vi muligvis kom med en aftale i allersidste øjeblik. Vi kunne aldrig have drømt om at gøre det, hvis ikke vi havde scoutet og var fuldstændig opdaterede på André Riel. Vi ville aldrig hente en spiller på deadlinedag, hvis vi ikke havde et indgående kendskab til ham.

- Det var en vild aften. Den eneste mulighed var, at de ville vende tilbage, og det gjorde de så om aftenen 31. august, siger Peter Christiansen, der synes, Riel passer rigtig godt ind i truppen.

Læs, hvorfor André Riel efter Peter Christiansens mening passer så godt ind i AGF-truppen, og få et indblik indefra i forhandlingstaktik, løntrin, strategi og arbejdet med en Superliga-truppen i den seks sider lange artikel, der er i Tipsbladets trykte udgave i dag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/.

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Seks siders interview og reportage med og om Diego Maradona i ørkenen i Emiraterne
- Interview med Ståle Solbakken om kaotiske FC Kölns europæiske comeback
- Historien om Roy Hodgsons ansættelse i Crystal Palace
- Fortællingen om et Dortmund-hold under europæisk pres
- Spiltips
- Resultater