Startopstillinger: SønderjyskE - AaB
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Startopstillinger: SønderjyskE - AaB

Begge mandskaber satser på fuld gevinst på Sydbank Park, når SønderjyskE søndag eftermiddag tager imod AaB i Alka Superligaen.

Hverken SønderjyskE eller AaB har haft et godt forår. Søndag får de dog begge en chance for succes, når de to hold tørner sammen på Sydbank Park i Haderslev til en kamp, der især bliver speciel for SønderjyskE-træner Lars Søndergaard. Efter sommerpausen skal den nordjyske træner nemlig stå i spidsen for netop AaB. 

Lars Søndergaard døjer en smule med skader til AaB-opgøret. Tommy Bechmann er fortsat ude i angrebet, hvilket giver plads til Nicolaj Madsen, der formentlig kommer til at spille en blanding af angriber og midtbanespiller. Sønderjyderne har desuden valgt at placere farlige Silas Songani udenfor startopstillingen, mens spillere formentlig kommer i aktion undervejs. 

Hos AaB har Kent Nielsen en farlig offensiv med navne som Helenius og Anders K. Jacobsen. Nordjyderne er dog plagede af karantæner, hvor AaB har rutinerede folk som Kasper Risgård, Frederik Børsting og Kenneth Emil Petersen i skammekrogen.

SønderjyskE: Skender - Beck, Lodberg, Mussmann, Marxen - Paulsen, Guira, Jensen, Absalonsen - Pourié og Madsen

AaB: Larsen - Dalsgaard, Pedersen, Blåbjerg, Kristensen - Bruhn, Würtz, Thomsen, Enevoldsen - Helenius og Jacobsen

Der er kampstart klokken 14:00 i Haderslev.