Ståle: Da Delaney går ud, mister vi kommunikation
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Ståle: Da Delaney går ud, mister vi kommunikation

Ståle Solbakken siger, at der var manglende kommunikation på banen det sidste kvarter, da FC København vandt 4-0 over FC Nordsjælland.

FC København fik her til eftermiddag en fin sejr, da FC Nordsjælland blev besejret med 4-0 i Parken. Hjemmeholdets træner Ståle Solbakken var tilfreds med spillet pånær i de sidste 15 minutter. 

- Det var en godt gennemført kamp med meget flot spil, og ikke mindst løber vi også de nødvendige meter defensivt, så de ikke kommer til chancer. Det er ofte nøglen, og det er vigtigt. Afstandene mellem kæderne var også gode, og alt var i det hele taget godt, indtil det sidste kvarter, hvor vi var for dårlige. Efter Delaney går ud, bliver der ikke kommunikeret ordentligt, og det skal de centrale midtbanespillere lære, siger Ståle til FC Københavns hjemmeside. 

FC København spiller på onsdag i CL-kvalen mod de rumænske mestre fra Astra på Danmarks national-stadion.