SønderjyskE: Vi vinder over Brøndby
Superliga

SønderjyskE: Vi vinder over Brøndby

SønderjyskE missede sølvmedaljerne efter uafgjort hjemme mod Randers torsdag aften - nu går holdet efter sejren ude mod Brøndby.

Der var linet op til sølvfest i Haderslev, da SønderjyskE torsdag aften mødte Randers - kravet var en sejr, men kampen sluttede 1-1, hvilket betyder, at SønderjyskE skal have et point i sæsonens sidste kamp ude mod Brøndby IF.

SønderjyskE--assistent Peter Envoldsen slår dog fast, at holdet ikke går på banen i Brøndby for at spille på uafjort. 

 
- Hvis vi tager til Brøndby Stadion for at forsvare den hjem, så taber vi kampen. Vi skal spille for at vinde, og det er jeg ikke i tvivl om, at vi også gør på søndag, siger Peter Enevoldsen til Ritzau.

Sølvet vil under alle omstændigheder gå til SønderjyskE, hvis FC Midtjylland smider point ude mod FC Nordsjælland.