Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE med overskud for sjette år i træk

Fodboldafdelingen i SønderjyskE viser overskud, når koncernen i dag præsenterer årsregnskabet for 2015/2016.

Det er ikke kun på banen, at 2015/2016-sæsonen var en god oplevelse for SønderjyskE. Også den økonomiske del har nydt godt af det. Det viser SønderjyskE-koncernen i dag, når de præsenterer deres regnskab, der viser et overskud på samlet 4.847.000 kroner.

I dette overskud står fodboldafdelingen for en stor portion. Sølvmedaljerne i sidste sæson af Superligaen har skæppet godt til i kassen og samlet givet et overskud på 2.767.000 kroner. Og det er noget, der vækker glæde hos direktøren i SønderjyskE.

- Det er sjette år i træk, at SønderjyskE har leveret et overskud, og det viser også, at det ikke er en døgnflue og stolpe ind, når vi nu seks år i træk har leveret stabile regnskaber hele vejen rundt, siger Klaus Rasmussen til JydskeVestkysten.dk.

Foruden en fodboldafdeling tæller SønderjyskE-koncernen også herrehåndbold, damehåndbold og ishockey.

Fodboldholdet kan i aften fuldende en god dag i SønderjyskE, når de på udebane møder Silkeborg klokken 18.00.