Superliga

SønderjyskE-målmand til Island

Arnar Darri Petursson har fået ophævet sin kontrakt med SønderjyskE. Han rejser hjem til Island for at fortsætte karrieren i Stjarnan.

21-årige Arnar Darri Petursson har trådt sine fodbolstøvler for sidste gang i SønderjyskE. Han er med øjeblikkelig virkning skiftet til sin tidligere klub på Island, Stjarnan, der fremover får glæde af den islandske keeper, der var med sit land ved U/21-EM i sommer.

- SønderjyskE og Arnar Darri Perursson er pr. dags dato blevet enige om at Arnar rejser hjem til Island hvor karrieren fortsætter i klubben Stjarnan. SønderjyskE takker for Arnars indsats og ønsker ham held og lykke fremover, skriver klubben på sin hjemmeside.

Petursson kom til SønderjyskE i sommeren 2010, men fik aldrig debut i Superligaen. Da muligheden bød sig i vinter, da Nathan Coe blev skadet, hentede SønderjyskE Kenneth Stenild. Petursson kontrakt løb til sommeren 2012.