Sisto om rygter: Tager det med et smil hvis jeg bliver i FCM
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Superliga

Sisto om rygter: Tager det med et smil hvis jeg bliver i FCM

Pione Sisto ved endnu ikke, om der kommer til at ske noget i dette transfervindue.

Pione Sisto var brandvarm mod slutningen af sidste sæson, og i sæsonens første Superliga-kamp scorede kantspilleren to gange mod Viborg og lignede mest af alt en spiller på lånt tid i Superligaen. Men som dagene er gået, er der ikke nyt at rapportere om Sisto, der heller ikke har leveret de velkendte fantastisk præstationer på det seneste.

Stortalentet fra FC Midtjylland er i startopstillingen torsdag aften, hvor FCM møder Southampton i Europa League-kvalifikationen.

Og selv om fokus er på opgøret i England, tog Sisto sig onsdag tid til at tale med jyskebank.tv om rygterne, presset og FC Midtjylland. Sisto siger blandt andet, at han er klar til at blive hos de danske mestre.