Silkeborg vil slå Brøndby med FCK-mod
Illustration
Superliga

Silkeborg vil slå Brøndby med FCK-mod

Silkeborgs cheftræner Jesper Sørensen håber at kunne drille Brøndby på samme måde som man gjorde mod FC København.

Silkeborg IF fik en glimrende start på Superliga-livet i sidste uge, da holdet spillede 1-1 mod FC København i sæsonpremieren. Nu håber oprykkerne at følge de gode takter op mandag aften, når Brøndby er modstanderen. 

Omgivelserne bliver dog anderledes, for hvor FC København var på besøg i Silkeborg, skal silkeborgenserne nu til Brøndby for at forsøge at hente point. 

Cheftræner Jesper Sørensen ser frem til udfordringen og håber, at Silkeborg vil vise nogle af de samme dyder som mod FC København. 

- Vi viste mod i opgøret mod københavnerne, og spillerne var ikke for imponerede. De udviste tro på egne evner, og jeg var glad for at se, at vores offensiv kunne true dem. Spillerne skal have samme mod og tro mod Brøndby - men det bliver en helt anden kulisse og en anden slags kamp, siger Jesper Sørensen til Politiken.

Kampen mellem Brøndby og Silkeborg fløjtes i gang klokken 19.00.