Silkeborg mister vigtig brik i jagten på oprykning
Superliga

Silkeborg mister vigtig brik i jagten på oprykning

Peter Sørensen og Silkeborg IF må undvære midtbanespiller Sammy Skytte resten af sæsonen.

Superliga-nedrykkerne fra Silkeborg IF jagter oprykning og status af Superliga-klub igen, og med fem kampe igen af sæsonen ligger Peter Sørensens mandskab nummer tre i Bet25 Ligaen. Tredjepladsen, der i år giver oprykning til Superligaen på grund af udvidelsen af landets bedste række.

Men der er kun to point ned til Vejle Boldklub på fjerdepladsen, og nu må Silkeborg IF mangle en spiller, der har leveret varen i denne sæson. Sammy Skytte er i foråret kommet ind og er blevet fast mand, men han er blevet skulderskadet og er således færdig for sæsonen.

- Sammy skal opereres den 17. maj. Der skal lige gå et par uger, så skulderen kan falde til ro. Han skal så igennem en scanning yderligere, inden det afgøres, hvilken type operation han skal igennem, siger SIF's fysioterapeut Michael Larsen til mja.dk.

Sammy Skytte har fået sit gennembrud på den centrale midtbane, hvor han slog Martin Thomsen af holdet. Den 19-årige midtbanespiller er god med bolden og i sit hovedspil og er gået uimponeret til værks, når han har fået chancen. Noget, der har givet ham genvalg.

Skytte har spillet ni gange for SIF i denne sæson.