Daniel Agger og Andreas Cornelius er to eksempler på, at der af og til bliver solgt spillere fra Superligaen for et meget højt millionbeløb, men det er bestemt en sjældenhed, at det sker. Og hvad skyldes så det?
Flere ting spiller naturligvis ind i den forbindelse, men nogle vil hævde, at Superliga-spillerne bare ikke er gode nok til, at det er muligt for klubberne at tjene den helt store gevinst. Den mening har Ove Flindt Bjerg, der er scout for den tyske topklub Borussia Mönchengladbach og har ansvaret for Skandinavien., og han mener, at en del af forklaringen er, at Superliga-klubberne ganske enkelt ikke gør nok for at finde den næste uslebne diamant.
– Der er efter min mening alt, alt for få talentspejdere i dansk fodbold. Når en dansk klub henter en spiller, sker det ofte på baggrund af en eller anden mail, som klubben har fået tilsendt, eller også har en sportsdirektør fået en spiller anbefalet af en god kammerat. Det er ikke ambitøst nok, og det er en del af forklaringen på, at niveuet er dalet, og at rigtig mange spillere ikke kan klare sig, når de kommer til udlandet, siger Ove Flindt Bjerg til tipsbladet.dk. og tilføjer:
– I Gladbach har vi scouts alle steder, og det er en af de bedste investeringer, en fodboldklub kan gøre. Det vil tjene sig ind lynhurtigt, og det er noget, danske klubber bør satse stort på så hurtigt som muligt.
Men en scout skal jo også have løn. Der skal også lige være penge til det…
– Jeg kan slet ikke se et problem her. Tag John Steen Olsen i Ajax som eksempel. Han fandt Zlatan Ibrahimovic, og hvad Ajax tjente alene på ham var jo i princippet nok til at dække Johns løn resten af livet. I Gladbach har vi lignende tilfælde, siger Ove Flindt Bjerg.
Det er vel også lidt nemmere at lokke en spiller til Ajax eller Borussia Mönchengladbach end Silkeborg og Hobro?
– Det kommer jo an på, hvor tidligt du spotter talentet. I Gladbach satser vi på at finde talentet i en meget tidlig alder, og vi satser på at finde talenterne før alle andre. Det er en af grundene til, at vi er, hvor vi er i dag. Hvis vi pludselig ender i en budkrig om en ung spiller, så trækker vi os ofte. Så har vi ikke været tidligt nok ude. Så jeg vil opfordre danske klubber til at få talentspejdere til Tyskland, England og alle de steder, det er muligt.
Hvad skal en dansk klub få ud af at scoute i eksempelvis Bundesligaen? De fleste ved, at Arjen Robben er god, og han vil jo nok ikke til Superligaen alligevel…
– Selvfølgelig er der en vis begrænsning, men klubber som eksempelvis Randers, AGF og AaB kan med fordel kigge efter talenter i 3. Bundesligaen, Oberligaen, Superettan og 1. division i Norge. Vi hentede for nylig en spiller i en af de lavere norske rækker. Det kunne lige så nemt have været en dansk klub, der fik øje på ham.
Er det virkelig hele vejen rundt, det står skidt til?
– Jeg synes, at Brøndby er i gang med noget, der ligner noget. Jeg har lige været i Sverige for at overvære et par kampe, og der mødte jeg Brøndby. FC København har med Bjarne Hansen og Lars Højer også et par gode folk. I Randers er Peter Christiansen mig bekendt både sportsdirektør og chefscout, og jeg synes også, han gør et flot stykke arbejde. Ellers synes jeg, det halter, siger Ove Flindt Bjerg og slutter:
– Hvis en klub vil bruge en million på to scouts, så vil de på sigt få den million 100 gange tilbage.
LIVE
LIVE: Dorgu-dong – Fernandes bliver historisk
TOPNYHED
Laudrup kritiserer: Kan kalde dem FC Hollywood
TRANSFER
Afslører: Vi vil have Victor Nelsson
NYHEDER
Storkamp af Patrick Dorgu
NYHEDER
Højlund slutter sæsonen med bravour
NYHEDER
Topboss sviner Barça til
NYHEDER
Conte stopper i Napoli
STORT INTERVIEW Køber Patrick Mortensens trøje for 75.250 kroner
FANKLUBBEN
‘Vi skal helst ikke ende som AaB’
AVIS
Vildt: Brøndby-flop ønsket af store klubber
TOPNYHED
Tidligere FCK’er i kritisk tilstand
TOPNYHED
Brøndby-rygte: Jeg håber, det bliver en dansker
TOPNYHED
“Han er den oplagte kandidat for Brøndby”
STORT INTERVIEW Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid
MEDIE
Jacob Neestrup er enig med ny klub
MEDIE
Stjerne til Panathinaikos med Neestrup?
INTERVIEW
Superliga-oprykker varsler flere transfers
Bendtner i rørende hyldest: Det påvirker mig
NYHEDER
Sammenligner Brøndby med Manchester United
Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser
MEDIE
39-årig skotte kan blive ny Brøndby-træner
TOPNYHED
Perez med kynisk besked: Det er slut for ham
TOPNYHED
Bakker Kvistgaarden op: Han er lidt undervurderet
NYHEDER
‘En mulighed for at lokke en af de dygtige til’
NYHEDER
Superliga-klub scorer millioner efter nedrykning
EKSKLUSIVT
Afsløring: AaB skriver med endnu et stortalent
NYHEDER
Spurs overlever – Hermansen ude af Premier League
NYHEDER
FCM jagter ham – så vild har Boteli været
STORT INTERVIEW Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring
Ebola-udbrud sender dansk modstander i isolation
EKSKLUSIVT
Afsløring: Beijmo ankommer før chokskifte til FCK
INTERVIEW
Brian Riemer: ‘Jeg blev forelsket i ham’
NYHEDER
– Jeg tror, jeg græd mere end i resten af mit liv
LIGE NU
BIF reagerer: En dybt chokerende og uværdig sag
INTERVIEW
