Ryan Johnson Laursen har været forfulgt af skader siden sin ankomst til OB, men mandag trænede han næsten fuld med.
Det skriver Fyens.dk, som også har talt med OB-træner, Kent Nielsen, om hvorvidt højrebacken er i spil til fredagens kamp mod SønderjyskE.
- Når han ikke har været helt involveret, vil jeg næppe bruge ham allerede på fredag i Haderslev, siger Kent Nielsen.
Selvom der ikke er udsigt til comeback for Ryan Johnson Laursen allerede på fredag, så er det opmuntrende for spilleren selv og OB, at han er tilbage på træningsbanen og i stand til at træne med holdet.
I foråret blev til blot 112 minutters Superliga-fodbold for den tidligere Esbjerg-spiller, og nu ser det ud til, at han snart er klar til at indgå i Kent Nielsens trup, hvis fremgangen fortsætter.
Skadessituationen i OB-forsvaret lysner så småt. Således er Jacob Barrett også tilbage på træningsbanen, ligesom Jeppe Tverskov stille og roligt er på vej tilbage fra sin lyskeskade.
Omvendt er midtbanespilleren, Casper Nielsen, tvivlsom til kampen i Haderslev, da han lider af en overanstrengelse i sin lyske.