Rutineret Randers-profil vender tilbage
Superliga

Rutineret Randers-profil vender tilbage

33-årige Johnny Thomsen er tilbage efter en mindre skadespause.

Han spiller altid fra start, men i 11. spillerunde var Johnny Thomsen ikke i Randers-truppen, fordi den rutinerede højre back fik et riv i baglåret ugen forinden mod FC Midtjylland. Nu er den arbejdsomme og løbestærke Randers-profil tilbage.

Det var således ikke længe, at Thomsen måtte sidde ude, og det kommer formentlig til at glæde træner Colin Todd, der har stor tiltro til Johnny Thomsen. Med over en uge til næste kamp, kan han samtidig tage det forholdsvis roligt i træning og sikre, at han vender tilbage 100 procent klar.

- Jeg skal nok være klar til kamp, men det kræver også, at jeg spiller mig på holdet igen. Vi har et stærkt hold med gode alternativer, og lige nu synes jeg, konkurrencen er større end den længe har været,« siger Johnny Thomsen til Randers Amts Avis.

Randers' næste opgør er fredag den 16. oktober, hvor klubber spiller ude mod FC Midtjylland.