Randers-profil om topplacering: Vi har leveret kontinuerligt
Illustration
Superliga

Randers-profil om topplacering: Vi har leveret kontinuerligt

Mads Fenger forudser udtrykker glæde over de gode Randers FC-resultater i efterårssæsonen og ser frem til at forsvare placeringen i top tre, når der til marts igen fløjtes op til fodbold i Alka Superligaen.

Mads Fenger har været en nøglespiller i Randers FC's midterforsvar i denne sæson, og den 24-årige forsvarsspiller har dermed været en medvirkende årsag til den tredjeplads, som kronjyderne er gået på vinterpause med.

Selv har Fenger også noteret sig, at holdet har samlet sig og leveret gode præstationer, der gør, at holdet frem mod opstarten i januar kan skimte FC København foran i tabellen med kun ét enkelt point.

- Jeg er vældig tilfreds med indsatsen i efteråret, især fordi vi har leveret kontinuerligt uden de store udfald, som vi har gjort i tidligere sæsoner. Vi har haft et godt fokus, og jeg mærke at vi efterhånden er en sammentømret enhed. Personligt er jeg også tilfreds med egen indsat, jeg går fint i spænd med Age (Mads Agesen, red.) og Kalle (Johnsson, red.). Jeppe Tverskov har også gjort det rigtigt godt, når han har været med i midterforsvaret, lyder det fra Mads Fenger til klubbens hjemmeside.

Agesen ser frem til igen at komme i kamp i Superligaen, og han forudser, at holdet med den samme gejst og arbejdsvilje kan nå store ting i denne sæson.

- Til foråret skal vi kæmpe lige så meget som vi har gjort hidtil for at forsvare den gode placering, som vi går til vinterpause på. Så er jeg sikker på, at vi nok skal få en tilfredsstillende placering til sidst, fortæller Mads Fenger videre.