Randers og FCK har de mest kiksede stadionnavne
Foto: Tipsbladet
Superliga

Randers og FCK har de mest kiksede stadionnavne

Brugerne af tipsbladet.dk har talt: Telia Parken og Auto C Park Randers er de mest kiksede stadionnavne i Superligaen.

Man skal passe på med, hvad man døber sit stadion. Det må FC København og Randers FC sande, for de to klubber har fået en hård dom af tipsbladet.dk's brugere. 

I en stor afstemning på tipsbladet.dk har brugerne således slået fast, at Randers FC og FC København har de mest kiksede navne til deres respektive hjemmebaner. 

Før weekenden spurgte tipsbladet.dk sine brugere om, hvilket Superliga-stadion der havde det mest kiksede navn, og her er dommen klar. 

Randers FC's hjemmebane Auto C Park Randers har fået hele 41 procent af stemmerne, mens FC Københavns stadion Telia Parken har fået 27 procent af stemmerne. 

Det er en enorm andel af de i alt 6250 stemmer, der er blevet afgivet. 

Nummer tre på listen er OB's hjemmebane Tre-For Park, der har samlet ni procent af stemmerne. 

De to stadioner, der har fået færrest stemmer er Esbjergs Blue Water Arena samt AaB's Nordjyske Arena. 

De eneste to Superliga-stadioner, der ikke var med i afstemningen, var Brøndby Stadion og Farum Park, da disse stadionnavne ikke er sponserede med et firmanavn.

Se hele afstemningsresultatet her og deltag i den senete afstemning.