Randers-keeper får tre år i Hammarby
Superliga

Randers-keeper får tre år i Hammarby

Randers FC's reservekeeper Ögmundur Kristinsson skifter til Hammarby på en tre-årig aftale.

Svenske Hammarby har onsdag aften solgt målmanden Johannes Hopf til Genclerbirligi i Tyrkiet, hvor han har underskrevet en tre-årig aftale. Hans afløser har Hammarby fundet i Randers FC.

Den svenske avis Expressen skriver, at kronjydernes reservekeeper Ögmundur Kristinsson har underskrevet en tre-årig aftale med Hammarby og tiltræder i klubben 1. juli. Kristinsson har ambitioner om at spille sig på det islandske landshold, og derfor flytter han nu til Sverige, hvor mulighederne for spilletid er større. Han skal igennem det obligatoriske lægetjek i næste uge.

Randers FC har allerede fundet afløseren for Ögmundur Kristinsson. Det bliver således australske Jack Duncan, der skal være reserve for Karl-Johan Johnsson i næste sæson.