Randers FC henter Patrick Da Silva i Brøndby
Foto: Rasmus Flindt Pedersen / Polfoto
Superliga

Randers FC henter Patrick Da Silva i Brøndby

Randers FC henter Patrick Da Silva, skriver Randers Amts Avis.

Brøndby råder over Jesper Juelsgråd, Riza Durmisi og Patrick Da Silva på venstreback-positionen, og der er ingen tvivl om, at det er en for mange. Noget tyder da også på, at der snart bliver luet ud i flokken af venstrebacks på Vestegnen.

Ifølge Randers Amts Avis skifter Patrick Da Silva til Randers FC, der har fået hårdt brug for en venstreback, efter at Erik Marxen er blevet skadet. Historien melder ikke noget om, hvorvidt der er tale om en lejeaftale eller et permanent skifte. Blot at Da Silva præsenteres i Kronjylland i aften.

Patrick Da Silva har spillet 46 kampe og scoret et mål for Brøndby IF. Han var senest i aktion i gårsdagens 2-0-sejr over FC Nordsjælland.