Randers efter overraskelse: Kunne have slået Shakhtar
Superliga

Randers efter overraskelse: Kunne have slået Shakhtar

Randers FC spillede onsdag 0-0 mod mægtige Shakhtar Donetsk, og den danske klub spillede ifølge Christian Keller flot op med det ukrainske storhold.

I den kommende uge venter en stor opgave for ukrainske Shakhtar Donetsk. Holdet skal møde Schalke 04 i Europa League-playoff, og onsdag spillede man sidste testkamp før det opgør. En kamp hvor en undertoppet dansk modstander stod på den anden side. Her skulle Alka Superliga-mandskabet fra Randers FC nemlig forsøge at matche storholdet. 

Det slap danskerne flot fra med en remis og 0-0 på tavlen, og det var et resultat, der skabte glæde: 

- Vi vidste godt på forhånd, at de er længere fremme i forberedelserne, end vi er, da de jo skal møde Schalke 04 i næste uge. Så for os var det rigtig, rigtig godt at prøvet af mod et af de bedste hold i Europa, og det var fedt, at det kunne lade sig gøre at møde Shakhtar på vores træningslejr. Vi frygtede dem ikke inden kampen, men havde naturligvis den fornødne respekt. Og det var i høj grad vores fortjeneste, at de ikke kunne få deres spil til at fungere i dag. Det frustrerede tydelige Shakhtar-spillerne, at vi fik lukket effektivt ned for dem, siger Christian Keller til klubbens hjemmeside. 
 
Forsvarsspilleren mener endda, at kronjyderne kunne have slået storholdet på en god dag:
 
- Det er helt fortjent, at vi får 0-0. På en lidt mere heldig dag havde vi endda vundet, er jeg sikker på. Spiller for spiller er de nok bedre, end vi er, men som hold var vi lige så gode som dem. Og den indsats, vi leverer som hold, så rigtig godt ud, mente Christian Keller efter den overbevisende indsats mod Shakhtar Donetsk, udtaler han. 
 
Randers FC indleder foråret i Alka Superligaen med en hjemmekamp mod SønderjyskE.